NYHEDSBREV JANUAR 2019
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Stegt flæsk

Er jo vores nationalret, så det bliver vi nødt til at have mindst en gang om året i Klubben.

Det har da også været en tradition i mange år, og det fortsætter vi helt sikkert med.

En god blanding af ”gamle børn og forældre”, og vores kommende 3. klasser, gjorde aftenen rigtig hyggelig.
Udover den skønne mad, blev der gået til den rundt om bordtennis bordet og billard bordet, hvor en del forældre måtte se sig som tabere, når børnene foldede sig ud.

Dejligt I gider komme, og tusinde tak for en fantastisk hyggelig aften.

Henrik













Tak til børn og forældre, for lov til at fotografere


Klubmesterskaber

I bordtennis og billard er i fuld gang.

Som sædvanlig starter vi begge turneringer efter nytår, og mange spændende kampe er allerede blevet spillet.

Især drengenes billard turnering går stærkt, og vi nærmer os allerede kvartfinalerne, så måske når vi at kåre en vinder inden næste måneds flaskepost.

Men I må spændt vente lidt endnu.

Der er ikke så mange piger tilmeldt, og de er også kommet lidt i gang. Det betyder selvfølgelig, at der ikke er så mange kampe, så måske har vi flere vindere klar næste gang?

Spæææændende!

Henrik

Computere

Har aldrig været den store ”dille” i Klubben.

Vi har da haft 3 halvgamle computere stående, som børnene har kunnet spille lidt på, men nye tider er på vej i Tømmerflåden.

Vi har inden nytår købt 3 nye Gamer computere, og endnu 3 er bestilt her i det nye år.

Så lige om lidt har vi 6 gamer computere stående i vores computerrum. Det synes vi er ret fedt, og det er vi ret sikre på, at børnene også synes.
Vi bruger det næste stykke tid på at ”shine” rummet lidt op, så der vil måske være nogle dage børnene ikke kan spille computer, men det overlever de nok.

Til gengæld får vi et fedt rum, hvor børnene kan sidde sammen og spille, hvis de har lyst til det, i stedet for at gå hjem hver for sig og spille.

Henrik
Fødselsdage i januar

Tillykke til jer alle


1. Elif 11 år


10. Loke 12 år


14. Penelope 11 år






Kalenderen den næste tid

Som noget nyt har vi besluttet at holde aftenåbent den første tirsdag hver måned.

Vi laver mad sammen, hygger og bruger de muligheder Klubben har.

Alle er velkomne, også efter træning, hvis det skal klares først.

Første gang bliver tirsdag d. 5. februar fra 17.00 til 20.00.

Pris: 30,- kr



Torsdag d. 7. februar holder vi LEGO WeDo aften.

LEGO WeDO er kodning baseret på legoklodser.

På computeren laver vi et program, som den byggede LEGOfigur kan udføre.

Vi laver mad og spiser undervejs.

Vi starter klokken 17.00 og slutter klokken 20.00.

Pris: 30,- kr

Husk at tage computer med.


Vil I hjælpe?

Info om Tømmerflåden

I løbet af det sidste halve år har vi haft børnene fra 2. klasse på besøg et par gange om ugen. I næsten lige så lang tid, har vi inviteret dem og deres forældre med, når vi har haft arrangementer, der også er for de voksne.

I løbet af de måneder er det gået op for os, at mange af forældrene fra SFOI ikke kender særlig meget til Tømmerflåden, hvad vi kan, hvem vi er eller hvorfor der skal vælges mellem Klub eller Bygger. Det vil vi gerne lave om på.

Det er med den baggrund vi har haft børnene og deres forældre på besøg, og det har været og er en rigtig god oplevelse. Men vi vil gerne fortælle om Tømmerflåden til SFOI forældrene inden 2. klasse. Derfor tænker vi at lave en infofolder om Klubben, som kommende forældre kan få allerede ved indskrivningen til SFO og måske senere i løbet af årene i SFOI.

Vi har stadig den gamle folder om livet i Tømmerflåden til vores egene forældre. Vi tænker der er forskel på informationerne i de to foldere. Og der er her vi har brug for jeres hjælp - for hvad kunne I godt have tænkt jer at vide om Tømmerflåden inden jeres barn startede her?

Sidder I inde med gode ideer eller tanker vil vi meget gerne høre fra Jer.

Pernille

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top