NYHEDSBREV SEPTEMBER 2019
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Børnerådsmøde

Tak til Elin, Konrad, Milas og Olivia fra 1.B samt Alexander, Frederik, Jasmin og Mille fra 2. Y, der alle har været med i børnerådet.

Vi er glade for, at I via børnerådet har været med til at gøre Piratskibet til et sted, hvor I børn også har mulighed for at præge SFO med jeres med viden og ønsker hertil.

Lige om lidt, så skal der findes nogle nye børn, som skal være med i børnerådet - 3 gange, og så findes der nye børn igen.
Der vil denne gang også komme børn med fra 0.klasse.

Der vil i 0.A og 0.C af en pædagog blive fundet en pige og en dreng fra hver af klasserne.

I 1.B og 2.Y vil der fra hver af klasserne blive fundet to drenge og to piger.



Til børnerådsmødet her i september har vi talt om, hvilke idéer børnene har til, hvad vi kan lave på SFO i efterårsferien i uge 42.

Børnene kom med mange gode bud herpå:

Vi kan lave figurer af Form Clay.
Det har flere af dem prøvet før og synes, at det var sjovt.

Jeg vil gerne lave noget med perler, en halskæde eller et armbånd. Måske det kan blive til venindehalskæder.

Vi kan tegne eller lave perleplader.

Jeg vil gerne i salen.

Vi kan bage boller med kanelsukker på.

Vi kan spille Fifa.

Jeg kunne godt tænke mig at komme i træværkstedet. Det kunne være fedt, hvis det åbner.

Vi kan tage på tur i biografen.

Vi kan tage på tur til Volden.

Jeg kan godt lide at lege på den store græsplæne tæt ved stadion. Der kan vi tage på tur til.

Bagefter talte vi om, at det tit roder i Piratskibet.

Vi har talt om det på et fælles børnemøde for alle børnene i Piratskibet i august, da meget af legetøj også er gået i stykker.

Børnene fortæller:

Der er tit rodet.

Der er kjoler fra Barbie, der er gået i stykker. Det er rigtig øv, for så er der ikke så meget at lege leg.

Barbiedukkerne har huller i benene og hovedet er faldet af nogle af dem. Så er det ikke sjov at lege med dem.

Nogle af Barbiedukkerne er blevet tegnet i hovedet.

Det kan godt rode, det som jeg skal lege med.

Jeg leger mest udenfor, så jeg ved ikke om det roder.

I puderummet er puderne åbnet. Så kommer der noget ud af dem.

Eller de er gået op. Jeg lukker dem. Vi kan også gå hen til en voksen med dem eller selv lyne dem.

Når det roder, er det ikke så sjovt. Jeg rydder op efter jeg leget.

Det er ikke sjovt, når det roder. Dukkekrogen roder meget og tingene går i stykker.

Ting bliver væk, hvis det roder.

Der er nogle, der kaster med tingene.

Børnene fra børnerådet har aftalt, at de vil være gode til at rydde op efter sig og også sige det til de andre børn, hvis de roder.





Efterårsferien!

Tøj til årstiden


Husk at give besked på tabulex, om jeres børn kommer i efterårsferien.

De børn der kommer, skal være i SFO senest kl. 9.30.

De skal medbringe tur-madpakke, drikkedunk, samt tøj der passer til vind og vejr.



Det er vigtigt, at alle børn har regntøj liggende i garderoben.

Vi har allerede haft rigtig mange våde dage.
Det er ligeledes vigtigt, at de har en masse skiftetøj liggende.


Tabulex


Sutsko


Da det flere gange er sket, at børnene fra 0. klasse er kommet til at krydse nogle forkerte ud, når de går hjem, har vi besluttet at 0. klasserne ikke længere selv må krydse sig ud.

Fremover er det kun jer forældre, der må gøre det.

Husk I ikke skal krydse jeres børn ind efter kl. 7.50 om morgenen.

Efter 7.50 bliver børnene krydset ind, når de kommer i skole.

Da man ikke må have udendørssko på i Piratskibet, er det en god ide at børnene har sutsko liggende.

Især i vinterhalvåret kan gulvet være koldt, hvis man ikke har nogen på.
Fødselsdage i september

Tillykke til jer alle


15. Raasmus 7 år


24. Abdullah 6 år

25. Marius 7 år


26. Viggo 6 år

29. Aylin 7 år

Nye ansigter i Piratskibet

Maria



Hej jeg hedder Maria og jeg er 20 år gammel og bor i Rødovre.

Jeg går på PAU i Brøndby og er ved at uddanne mig til pædagogisk assistent.

Det her er min tredje og sidste praktik, hvor jeg lige er startet 28. august og skal være i Piratskibet til d. 7. februar.

Jeg skal både være i SFO'en, men har også timer i 0.A nogle dage om ugen.

Venlig hilsen Maria

Martin



Hej allesammen!

Mit navn er Martin og jeg er 25 år gammel, bosat i Hvidovre og nyuddannet pædagog med speciale indenfor skole og fritidshjem og ikke mindst medier og digitalkultur. Jeg er glad, udadvendt og altid klar på en god snak, i min fritid spiller jeg fodbold for FC Hvidovre, hvor vi lige nu gør os i serie 5.

Udover fodbold er jeg glad for virkelig mange andre sportsgrene såsom basketball, US football og Rødovres fortrukne nemlig ishockey.

Jeg er god med en computer og kender min vej til både leg og bevægelse, også igennem den digitale verden.

Jeg elsker også alle aktiviteter der kræver at man bruger sin fantasi, såsom tegne, perler, Warhammer/rollespil og hvad vi nu lige opfinder i løbet af en dag.

Jeg glæder mig meget til at skulle arbejde på skolen hvor jeg er lidt over det hele, altså både i Piratskibet, Skattekisten og hos 2Y og 2X i skoletiden, især da dette er det første sted jeg arbejder med min nye titel som uddannet pædagog.

Mange venlige hilsner Martin Jones


Aktivitetskalender september

Hver mandag kl. 14.30 laver vi pynt til vores halloweenfest.

Hver tirsdag kl. 14.30 vil man kunne komme i salen.

Hver onsdag kl. 14.30 kan man lave pynt til vores halloweenfest.

Hver torsdag kl. 14.30 vil man kunne komme i salen.

Hver fredag kl. 14.30 skal vi danse Just Dance.

Udover de planlagte ting, vil vi også åbne op for kreaværkstedet alle de dage, det er muligt.


Aktivitetskalender oktober

Hver mandag kl. 14.30 skal vi både bage og lave mad til vores halloweenfester.

Hver mandag kl. 14.30 skal 1. og 2. klasserne øve Lucia (fra uge 43).

Hver tirsdag kl. 14.30 kan man komme i salen.

Hver onsdag kl. 14.30 kan man lave ler (fra uge 43).

Hver torsdag kl. 14.30 kan man komme i salen.

OBS! I hele oktober, vil vi alle de dage det er muligt, forberede os til vores Halloweenfester. Vi skal lave noget af maden klar, samt lave en masse uhyggelig pynt.


Halloweenfester

Fredag d. 25. oktober og fredag d. 1. november holder vi Halloweenfest i Piratskibet.

D. 25. oktober vil det være for 1.B og 2.Y og d. 1. november er det for 0.A og 0.C.

Begge fester er fra kl. 16-19 og det er uden jer forældre.

Mere info og tilmelding kommer senere.


Jule klippe-klister

Vi holder klippe-klister onsdag d. 4. december kl. 15.00-18.00 for forældre og børn.

Mere info kommer senere.


Børnefester

I starten af det nye år, holder vi børnefester for klasserne.

Fredag d. 10. januar holder vi for 0.A.

Fredag d. 17. januar holder vi for 0.C.

Fredag d. 24. januar holder vi for 1.B.

Fredag d. 31. januar holder vi for 2.Y.

Der kommer mere info, når vi kommer nærmere, men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.

Arkiv
Redaktionen: Konstitueret SFO-leder Peter Eriksen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top