NYHEDSBREV DECEMBER 2020
Fra ledelsen Piratskibet Tømmerflåden
Kære alle forældre og børn



Så er året ved at tælle sine sidste dage. Et år der virkelig har budt på mange udfordringer.

Vi har i Piratskibet gjort alt for, at dagene i Piratskibet har været så hyggelige, rare og trygge som muligt for jeres børn, også selvom planer og retningslinjer hele tiden er blevet ændret.

Vi fik lavet et rigtig godt program med mange aktiviteter om eftermiddagen, men kort efter kom der nye og mere skærpede retningslinjer. Klasserne måtte ikke lege sammen med andre end dem fra egen klasse og det gjorde flere af vores aktiviteter svære at afholde.

Vi har delt vores jule-hygge-dag udover flere dage i december. Hver fredag har vi set film, hygget med pebernødder og spist klementiner.

Vi har haft en dag, hvor alle de børn der ville være med, kunne lave en fin juledekoration, vi har hygget med æbleskiver og der er blevet lavet en masse julegaver, pakket ind og skrevet fine kort.
Vi har hørt julemusik til den store guldmedalje, imens vi har lavet julepynt og produceret guirlander i metervis.

Vi havde planlagt båldag hver fredag, men fordi det er så svært at holde børnene opdelt i klasserne, indførte vi endnu en båldag om ugen, og hver anden uge, havde en klasse tid ved bålet.

Mange af de ting vil vi forsætte med i januar, men vi håber også at det bliver muligt, at lave en masse af vores gamle aktiviteter igen.

I vil få nærmere information, når vi kommer over på den anden side af juleferien.

Vi vil herfra ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.

Rie














Børnerådet

Det var ellers tid til at nogle nye børn fra 0.A, 0.C, 1.C og 2.B skulle give deres meninger til kende i børnerådet.

Men eftersom klasserne ikke må være sammen på kryds og tværs på nuværende tidspunkt, skal vi have fundet en ny form, som
gør det muligt at børnenes stemmer kan komme til udtryk i Piratskibet.

Denne er under udarbejdelse, og vi ser frem til at anvende den i det nye år.

Bolette





















Vigtige datoer/Aflysning!

Børnefester

I starten af det nye år, skulle vi have holdt børnefest for hver klasse.


Det er så super ærgerligt, men pga. coronasituationen, bliver vi desværre nødt til at aflyse dem. Vi håber det bliver muligt, at afholde dem på et senere tidspunkt.


Det er følgende fester der er aflyst:

Fredag d. 8. januar 0.A

Fredag d. 15. januar 0.C

Fredag d. 22. januar 1.C

Fredag d. 29. januar 2.B



Julegaver

Børnene har i år haft mulighed for at lave to forskellige julegaver.

Nogle har lavet dem begge og andre har valgt kun at lave den ene.

De har hygget sig med hinanden og udvist stolthed over det, som de har lavet.

I farten med at pakke gaverne ind, har vi uden at afsløre for meget, på nogle julegaver glemt at ligge en lille informationsseddel med.

Eftersom informationen er vigtig, for at farven forbliver på gaven, der er lavet af tekstil, så får I den her:

Vi anbefaler jer at stryge X (lavet af tekstil) i ca. 5 min (bomuld) inden I tager dem i brug, så vil farven (det tegnede) blive bedre siddende efter vask. X må max vaskes ved 40 grader.









Tøj til årstiden

Vi er stadig rigtig meget ude i løbet af dagen i SFO´tid så det er vigtigt, at alle børn har varmt tøj liggende i garderoben.

Det er ligeledes vigtigt, at de har en masse skiftetøj liggende. Især strømper og bukser.


Afhentning

Når I henter jeres børn, er det meget vigtigt, at I husker at sige farvel til en voksen, så vi kan få dem sendt hjem på Tabulex.


Sutsko

Da man ikke må have udendørssko på i Piratskibet, er det en god ide at børnene har sutsko liggende.

Især i vinterhalvåret kan gulvet være koldt, hvis man går rundt på strømpefødder


Syltetøjsglas

Vi vil meget gerne stadig modtage små syltetøjsglas som er vaskede.

Hvis etiketten er pillet af, bliver vi ekstra glade.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top