NYHEDSBREV MARTS 2018
Fra ledelsen Den fælles SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden Fra den studerende
Mens de fleste er hjemme





















Nødpasning

I er fantastiske.

Mens Danmark lukker ned, og vi har åbent for dem, der ikke har andre muligheder, skal I vide at det er helt utroligt så mange, der har fundet andre pasningsmuligheder i dagtimerne for jeres børn.

Tak for det.

Som fordelingen ser ud lige nu, er alle samlet i Piratskibet. Her er åbent i hele SFOs åbningtid og der er personale nok.

I ugens løb, har der dagligt været tre-fire børn, som har brugt tiden med at spille, lege og været på jagt med metaldetektoren på den store legeplads - det var vist godt den blev renoveret, at dømme efter efterladenskaberne.

Berit har sørget for nødrationer af både yoghurt og flødeboller, hundeluftere bliver sendt væk, så børnene kan være ude og dagene går stille og roligt.

Der er god plads til alle, skolen er helt tom og stille, græsset står grønt, foråret er på vej og med mulighed for frit løb fra den ene ende til den anden.

Hjemme sidder lærere og hjemsendte pædagoger og glæder sig til at gense både skole, kolleger, børn og forældre.

Vi glæder os til at se jer igen.

Team Nødpasning

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top