NYHEDSBREV NOVEMBER 2020
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Coronanyt



Corona fylder jo desværre stadig meget i SFO’en, og det betyder selvfølgelig, at vi er rigtig meget ude. Der er dog også fordele, idet der bliver opfundet mange nye lege.

Corona gør jo desværre stadig, at I forældre ikke må komme ind i SFO-bygningen.

I skal således stadig bruge klokken ved hovedindgangen på midten af bygningen så henter vi jeres børn, hvis de er indenfor.
Vi tager selvfølgelig også imod jeres børn ved døren, hvis de har brug for en støttende hånd.

Det begynder jo at blive koldt så vi begynder lige så stille at åbne op for nogle aktiviteter inden for med et mindre antal børn på de forskellige værksteder.

Vi forsøger dog at lave så meget som muligt udenfor, så længe vejret tillader det.

Kenneth


Mere nyt

SFO-bold i Skattekisten

Der var lagt op til at 2. klasserne skulle træne til en kommunalturnering.

Den er desværre blevet rykket pga corona, så vi træner stadig men dog i mindre omfang, da der er lang tid til turneringen.

Det kan tænkes, at vi måske forsøger på et tidspunkt at få aftalt en træningskamp med en eller to af skolerne i Rødovre, men det er jo corona-situationen, der afgør om det bliver muligt.

Lerværksted

Vi har åbnet op for vores lerværksted, der er meget populært.

Lige p.t. er det vores studerende Camilla, der har ansvaret for lerværkstedet.

Hun stopper desværre sidst i november. Derefter vil det nok være Kenneth, der står for det.

FIFA-turnering

Martin starter sidst i november en FIFA-turnering op.

Det plejer at være meget populært især blandt drengene.

Senere starter Kenneth en Just-Dance turnering, der også plejer at være populært især blandt pigerne.

Juleværksted

Vores KREA-værksted er i øjeblikket blevet lavet om til det hemmelige juleværksted.

Det er derfor julegaver, der bliver lavet :)

KÅRES træværksted

Kåres træværksted er som altid meget populært :)

Det begynder dog at blive lidt koldt så vi arbejder på, at det bliver muligt at starte det op indendørs.

Aktivitets-tavle

Vi har besluttet at lave en aktivitets-tavle, hvor I som forældre kan se hvilke aktiviteter, der er lige nu.

Den vil komme til at stå ved indgangen midt på bygningen.

Det er der, hvor I også henter og afleverer jeres børn.

Kenneth

Sutsko!!!



Der kan desværre godt være lidt fodkoldt i SFO. Samtidig må man ikke have udesko på indenfor da gulvet nemt bliver beskidt og det er ikke rart for børnene.

Derfor er det VIGTIGT at have et par sutsko eller indesko liggende!!!

HUSK AT SKRIVE NAVN I SUTSKOENE.


Husk skiftetøj



Vi er jo kommet i en årstid, hvor der er regnvejr og når vi har kolde dage er det rart med en varm jakke i garderoben samt en masse skiftetøj, når børnene er blevet våde.

Det er af samme årsag heller ikke tilladt at tage skoene af på legepladsen (Heller ikke i sandkassen).

Det er selvfølgelig lidt mere besværligt, når I ikke må gå ind i Skattekisten, men vi skal selvfølgelig nok være behjælpelige med at checke det.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top