NYHEDSBREV OKTOBER 2020
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Aktiviteter og udeværksteder

Vi har bare været så heldige med vejret de sidste par måneder, så vi har virkelig kunne lave rigtig mange forskellige ting udenfor.

Vi har blandt andet lavet perlehalskæder, tegnet kopitegninger, perlet, knyttet nøgleringe, lavet magneter af krympeplast og så har vi lavet figurer af toiletrullerør. ”Rullinger” Børnene har lavet nogle fine nogen og nogle af børnene har endda også givet deres figur et navn.

I kan se et lille udsnit af de flotte figurer, der enten pynter hjemme, er givet som gaver eller bliver leget med.

Børnene har også gang i en masse andre aktiviteter og lege. Både voksenstyret men de bruger virkelig også deres fantasi og finder på en masse selv.

De har blandt andet leget McDrive. Det startede med, at der var nogle børn der stod i et hul i hækken og legede de arbejdede på McDonalds.
Pludselig kom en masse af de børn der kører på mooncar og banancykler til, og lige pludselig udviklede det sig, og det blev en stor fælles leg, hvor de holdt i kø i McDrive, lavede bestilling hos børnene i hækken og kørte videre. Den leg har de leget rigtig mange dage efterfølgende.

De spiller også tit både rundbold og fodbold, nogle har lært at hoppe i elastik og de har leget en masse andre lege.

Blandt andet har vi lavet en leg der hedder Huskeleg. Legen går ud på, at børnene skal stå på en række, og så siger den voksne forskellige dyr, hvor børnene skal lave en bestemt bevægelse. F.eks. hvis den voksne siger mus, skal alle sætte sig ned, giraf skal alle stå op osv.

Legens formål er at man skal koncentrere sig, lytte og huske de forskellige bevægelser og ikke mindst have det sjovt sammen med kammeraterne.

Rie




















Halloweenfester OBS!

På grund af Corona-situationen bliver vores Halloweenfester jo desværre ikke afholdt som de plejer.

I år er vi nødsaget til at droppe vores (U)lækre middag, vores uhyggelige mørkerum, samt vores halloween-danserum, MEN…. I stedet har vi lavet et superfedt halloweenløb, som forgår udenfor og hvor børnene skal løse en masse opgaver sammen.

De får jo som skrevet ikke mad, men vi servere en lille snack imens børnene sidder i deres klasser og ser en kort halloweenfilm.

I år slutter vi desværre også arrangementet en del før, så i skal hente børnene igen klokken 18.00.

Vi glæder os meget til at give jeres børn en super (U)hyggelig oplevelse.

Rie

Børnerådet

Vi har i børnerådet talt, om hvilken slags frugt børnene ønsker at få til eftermiddagsmaden.

Børnene vil meget gerne have: gulerødder, banan, æbler, vandmelon og honningmelon. Derudover vil de gerne have majskiks og pizza (lavet på toastbrød).
Et barn siger ”Kan man også ønske at få pizza uden noget på”.

Mange af børnene siger, at de synes, at det er fint det, som de får nu.

Alle ønskerne er blevet givet videre til Sinan, der står for indkøb af frugten i Piratskibet.






Bagefter talte vi lidt om efterårsferien. Det var meget blandet hvem og hvor mange dage de hver især kommer på SFOen.

Børnene kom med mange gode idéer til, hvad vi kan lave sammen.

Noget kreativt (Det sagde flere)

Vi kan male. Det er længe siden vi har gjort det

Vi kan spille spil

Vi kan lege med Barbie

Vi kan bygge med Lego. Det er sjovt

Vi kan lave masker, der skal males

Vi kan lave masker af skabeloner, og så male dem

Vi kan lave vores egen biograf Den var alle med på. Hvorefter de begyndte at tale om i hvilken klasse, som det så skulle være i. Det var de lidt uenige om.







Hvis vi skal tage på nogle små ture, hvor henne kunne det være?

Flere af børnene fortalte, at de kender gode legepladser tæt på, hvor de selv bor.

Der er en hyggelig en tæt på, hvor jeg bor.

Der er også en med en svævebane. Det er sjovt.


Der er to tæt på, hvor jeg bor. Jeg kalder den ene ”Den grønne” , fordi den mest er grøn. Og den anden for ”Piratlegepladsen”. Der er der et piratskib.


Flere af børnene, der havde hånden op ville selv forslå piratlegepladen, for den synes de er god.







Til sidst talte vi om, hvad Corona har bragt med sig.

Hvad savner de og om der måske også har været noget godt?

Vi må ikke være tæt på hinanden. Det er svært.

Det er svært, at man ikke må kramme. Det var der stor enighed om

Jeg savner, at jeg kan røre ved alle ting.

Jeg savner legetøjet. Det sagde flere af børnene.

Hulen man kan gå armgang i.

Jeg savner at lege i dukkekrogen.


Det, der ikke er, så godt er, at jeg ikke kan være indenfor efter frugten. For det må vi ikke mere.

Jeg er glad for, at jeg kan møde senere om morgenen, fordi min mor arbejder hjemme.

Jeg kan godt lide, når vi får frugt. Så får jeg noget at spise og bliver mæt.

Jeg leger mere udenfor. Det er fint. Når jeg fryser, så går jeg ind og tager en mad. Så får jeg varmen igen.

Det er godt at kunne lave armgang udenfor.

Vi kan også løbe rundt udenfor. Det må vi ikke indenfor.


Bolette






Aktivitetskalender oktober

Vi har heldigvis været virkelig heldige med vejret de sidste par måneder, men nu går vi imod mere våde og kolde tider. Derfor vil vi begynde at trække lidt mere indenfor, selvom vi stadig også vil være rigtig meget ude i SFO´tiden.

Vores oktober indendørs-program ser således ud:

Mandag kl. 14.30 kan man komme i salen, samt lave halloweenpynt og krea.

Tirsdag kl. 14.30 laver vi halloweenpynt og krea.

Onsdag kl. 14.30 kan man komme i salen, samt lave halloweenpynt og krea.

Torsdag kl. 14.30 laver vi halloweenpynt og krea.

Fredag kl. 14.30 laver vi halloweenpynt og krea.

Det vil selvfølgelig være i små grupper, hvor vi følger retningslinjerne og passer på hinanden.























Vigtige datoer

Halloweenhygge

Vi holder Halloween-hygge fredag d. 23. oktober og fredag d. 6. november fra klokken 16-18.

D. 23. oktober vil det være for 1.C og 2.B og D. 6. november er det for 0.A og 0.C.

Jule klippe- klister

Vi holder klippe klister onsdag d. 2. december for forældre og børn.

Mere info kommer senere.

Børnefester

I starten af det nye år, holder vi en børnefest for hver klasse. Set et stort kryds i kalenderen.

Fredag d. 8. januar holder vi for 0.A

Fredag d. 15. januar holder vi for 0.C

Fredag d. 22. januar holder vi for 1.C

Fredag d. 29. januar holder vi for 2.B

Der kommer mere info, når vi kommer nærmere, men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.





Syltetøjsglas

Da vi starter på at lave halloweenlygter i uge 43, vil vi meget gerne modtage små syltetøjsglas som er vasket.

Hvis etiketten er pillet af, bliver vi ekstra glade.


Tøj til årstiden

Da vi kommer til at være rigtig meget ude i løbet af efteråret, er det vigtigt, at alle børn har regntøj liggende i garderoben.

Det er ligeledes vigtigt, at de har en masse skiftetøj liggende.


Afhentning

Når I henter jeres børn, er det meget vigtigt, at I husker at sige farvel til en voksen, så vi kan få dem sendt hjem på Tabulex.


Sutsko

Da man ikke må have udendørssko på i Piratskibet fra 1.september, er det en god ide at børnene har sutsko liggende.

Især i vinterhalvåret kan gulvet være koldt, hvis man går rundt på strømpefødder.

Arkiv
Redaktionen: Konstitueret SFO-leder Peter Eriksen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top