NYHEDSBREV SEPTEMBER 2020
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Siden sidst



Det er en mærkelig tid vi lever i.

Så er corona-tallene forholdsvis lave. Så stiger de igen. Vejret er dårligt, så kommer solen. Alle ting, som vi er nødt til at forholde os til, men vi foretrækker nu det lave tal og solen.

Imidlertid har vi ikke helt lave tal, og derfor er vi meget ude for at formindske smitterisikoen. Det betyder også, at der er gang i en masse udendørs lege. Vi spiller stadig meget rundbold, der bliver kravlet i træer, sjippet, tegnet med sten, slebet nisseplader hos Kåre og SFO-fodbold med Kenneth.

Vi forsøger at sætte gang i så mange aktiviteter som muligt. Vi oplever også, at mange af børnene tager godt imod, at vi er meget uden for.

Vi bliver selvfølgelig stadig nødt til at spritte meget af, men børnene er rigtig gode til at huske det, f.eks. husker de fleste at spritte håndtagene af på banancyklerne og mooncars.

Det kan selvfølgelig smutte, men så plejer de at huske hinanden på det.

Kenneth

Talentshow

I øjeblikket øver vi til talentshow i skattekisten, det bliver afholdt d. 2/10.

Det kommer til at vare hele eftermiddagen, så børnene må gerne være der hele eftermiddagen.
Vi øver fast om tirsdagen, og hvis det kan lade sig gøre, så øver vi også om torsdagen.

Desværre uden forældre grundet Corona.





SFO-fodbold for 2. klasserne

2. klasserne skulle have deltaget i en SFO-fodturnering på Valhøj Skole mod SFO 2.klasserne fra de andre skoler.

Desværre har coronaen gjort, at dette er blevet aflyst.

Der er tale om, at det i stedet bliver afholdt til foråret.

Hvis tallene i Rødovre falder vil vi eventuelt overveje, om vi kan afholde nogle enkelte kampe mod de andre SFO-er, så vi træner stadig om torsdagen.

Efterårsferien


Husk skiftetøj


Vi nærmer os jo med hastige skridt efterårsferien.

For at vi kan planlægge efterårsferien er det meget vigtigt, at I får det registreret på Tabulex.

Der er allerede mange, der har været inde og gøre det, men vi mangler stadig nogle.

Det ville være rigtig rart, hvis I fik gjort det hurtigt.



Selv om vi har en del soldage har vi altså også mange dage med regn.

Derfor er det vigtigt, at børnene har noget tøj med til dette også, hvis I kan se på vejrudsigten, at de lover regn.











Sluttelig vil jeg igen takke jer forældre for at have holdt afstand og overholdt de regler, som er udstukket fra skolens side.

Det er rigtig vigtigt, så vi kan komme godt ud på den anden side af corona.


Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top