NYHEDSBREV APRIL 2021
Fra ledelsen Den fælles SFO
Det bliver godt igen











































Midt i april

I en tid hvor alting er skåret ind til benet, hvor hverdagen kommer til at bære en smule præg af ensformighed, hvor fantasien er i højsædet, træer og buske kan udgøre de skønneste legeredskaber og udelivet bliver prioriteret højt, har vi valgt at udkomme i en noget anden udgave end vi plejer.

Lige nu står vi i en situation, hvor der ikke er meget at fortælle om. I Rødovre har skoler og SFO'er netop været lukket ned, vi har kun haft åbent for nødpasning, og selvom vi i hverdagen gør alt hvad vi kan for at finde vores indre børn frem og have skønne dage med de fremmødte børn, er der bare ikke meget at fortælle.

Der er ingen afholdte arrangementer, ingen kalender fyldt med kommende sjove indslag og det vi kan fortælle, får I alle sammen sendt hjem i infoformat fra de forskellige klasser.

Med dagens genåbning vil skolegården igen give genlyd af glade stemmer. Det har vi glædet os til.

Inden påske var der gang i æg og påskekyllinger og i nødpasningen har regnbuer taget over og er fyldt med håb for fremtiden.

Denne udgave af Flaskeposten bliver derfor med hovedvægten lagt på billedemateriale, både billeder af perler og påskepynt, men også alle de skønne tegninger som børnene fra O.C har tegnet til os.

Pernille


O.C

Inden påskeferien stod den i påskens tegn når 0.C var i SFO.

De fik lavet en masse fine æg, som hang og pyntede fint i klassen.

Udover påskepynt var der gang i legen med både Barbie og dinosaurusser, imens andre spillede spil og byggede huler.

Fredag hvor vi gik på påskeferie, lavede vi biograf, hvor vi så Far til fire og vikingerne og spiste popcorn.

Rie


Nødpasning

Vi har hygget og fået lavet en masse perleplader.

Nogle af dem, har børnene fået med hjem, men de har også været med til at lave regnbuer, som vi har hængt i vores ”Det bliver godt igen træ”.

Der er stadig plads til flere perleplader, men træet er blevet rigtig fint og man kan kun blive glad af at se de friske og flotte farver, som børnene har lavet dem i.

Rie


Nye børn

Nu varer det ikke længe før, at vi skal byde nye søde maj børn velkommen i Piratskibet.

Der starter i alt 3 nye 00.klasser og for første gang i lang tid, skal vi kun byde velkommen til en enkelt klasse i Piratskibet og det vil være 00.C.

De vil få klasse i 2.Bs gamle lokaler da 2.B flytter over i fingrene ved Tømmerflåden.

De nye børn starter 3. maj og vi håber at alle tager rigtig godt imod dem, så de får en rigtig god start.

Rie


Farvel til 2.B

Hvert år når de nye børn starter, betyder det desværre også, at det er tid til at sige farvel til vores 2. klasser.

I år er det 2.B vi skal sige farvel til.

Vi kommer til at savne jer rigtig meget, og håber I kommer forbi og siger hej til os en gang imellem.

Rie


Syltetøjsglas

Vi vil meget gerne stadig modtage små syltetøjsglas som er vasket. Hvis etiketten er pillet af, bliver vi ekstra glade


Tøj til årstiden

De fleste børn fik hele garderoben med hjem inden påskeferien, så husk at opdatere og fyld den op med skiftetøj og tøj til vejret, når vi er tilbage på skolen igen.












Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva K Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top