TINDERHØJ SFO's MÅNEDLIGE NYHEDSBREV - AUGUST 2021
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Tilbage efter ferien

Flaskeposten er tilbage til et nyt skoleår efter en velfortjent ferie. Som altid skal vi ankomme, møde hinanden, huske deadlines og skrive de der indlæg som tit er langt mindre vigtige end tiden med børnene, inden de kan samles og sendes ud til jer.

Og på kanten af et nyt skoleår, er det ferietider der fylder mest i første udgave af endnu et år med Flaskeposten.

I sommerferien var vi på flere fælles ture. De er beskrevet rundt om på alle siderne, læs gerne med - også i de afdelinger, dit barn ikke går. Det kunne jo være der står noget spændende.

En af de fælles ture gik mod Herlev og bowling på tværs af alder og klasser. Det var en skøn dag, med masser af grin og et par af de unge medarbejdere, der måtte se sig slået af ekspertisen. Børnene havde en fest og vi havde muligheden for at snakke om det at være gode og dårlige tabere - og vindere.

Det sidste er mindst lige så vigtigt som det første.

Vi glæder os til endnu et skoleår, nu med plads til kram og leg mellem flere børn.

Pernille











Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top