NYHEDSBREV MAJ 2021
Fra ledelsen Børnesyn Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Pandekager og bålsæsonen

Når vi ikke kan komme til grillhytten (fordi grillhytten ligger uden for vores territorium) må grillhytten komme til os.

Godt nok uden tag.

Altså skød vi bålsæsonen i gang med pandekager bagt på de nyligt indkøbte bålpander. Det var skønt, og det bliver helt sikkert ikke sidste gang vi finder brænde og bålfad frem, sammen med et eller andet, der kan laves over bål.

Af hensyn til gældende restriktioner, fik børnene adgang til bålet en klasse ad gangen. Nogen måtte dermed vente længere end andre, og nogen synes det gik lidt langsomt til at starte med. Mange ville gerne til med det samme.

Sådan er det nogle gange og det viste sig da også hurtigt, at det med at vente slet ikke var så forfærdeligt endda.

Faktisk kan man sagtens nå at lege en hel del, mens man venter.

Pernille











Fedtsten, stylter og udeSFO

Når vejret er godt - og der skal altså meget regn til, før vi ikke synes det er godt - holder vi til ude bag Tømmerflåden.

Her har alle børn egne borde med nogenlunde plads til alle, og selvom det som udgangspunkt har været de små, der har været mest ude, er det så småt ved at gå op for de store, at de også gerne må være der.

Det er superhyggeligt at være ude. Stylterne og mooncars er i højsædet, og helt som vanligt er det vildt at se hvor hurtigt børn der starter temmelig usikkert på stylterne, med ganske få dages træning på det nærmeste løber med stylterne på.

I hobbyafdelingen har vi fundet fedtsten frem. Der er noget nærmest terapeutisk ved at sidde med de bløde sten og forme dem med rasp, sandpapir og slibepuder.

Når stenen har helt færdig får den en omgang fedt og pludselig træder alle de smukke farver og forgreninger frem på den færdige sten.

Det er muligt det er tid til at finde på noget nyt at lave, men børnene er så begejstrede for arbejdet med stenene og kommer hjem fyldt med fint talkumpudder over det hele, at vi nok bliver ved lidt endnu.

Pernille

















De indendørs rammer

Inde er der sket en smule rokeringer i de allerede fastsatte grænser.

Med den sidste ophævelse af visse restriktioner blev det muligt for os at ændre en smule på rammerne.

Det betyder at 3. klasse ikke længere er opdelt i to, men må være sammen på tværs i Klubtid. Det betyder også at en stor sten er faldet fra vores bryst, for der har været børn fra vores 3. klasser der ganske simpelt har manglet nogen at være sammen med, når de har været i Klub.

Hurtigt er gamle relationer skabt igen og det er en fryd at se.

Med flere elever i skole, har vi også fået en smule flere børn i Klubben.

Eleverne fra 5.A kommer ofte. De er glade for at spille bold, og løber gerne ud.

Men de savnede computerne. Derfor fik de frit valg over hele ugen, valgte onsdag og har derfor fremover adgangen til computerrummet hver onsdag. Det betyder så at 4.A må undvære den dag. Det er vi sikre på de nok overlever - også selvom et par stykker ikke var helt enige.

Endelig har jeg lyst til at sige, at I alle har nogle skønne børn, der er rigtig gode til at være sammen og være der for hinanden i en tid, hvor der er begrænsninger for hvem man må v ære sammen med.

Vi ved godt de savner det større fællesskab, men de satme gode, når det nu er som det er.

Pernille

Nye ansigter i Tømmerflåden


Når førskolebørnene starter i SFO 1. maj plejer der også at starte nogle medhjælpere, som hjælper frem til sommerferien. Det er også sket i år.

Hvad der også er sket, som en allerførste gang, er at vi i Tømmerflåden har sagt velkommen til tre medhjælpere, der skal være hos os frem til sommerferien.

At det sker i år handler udelukkende om, at vi skal være så opdelt, og dermed ikke var personale nok, når vi skal kunne dække alle klasser.

Vi siger pænt goddag til Camilla, Sabrina og Evy, som alle tre hurtigt har fundet sig til rette i Klubben om eftermiddagen.

Camilla



Jeg hedder Camilla. Jeg er 52 år, har to store børn på 17 og 20 år, og er fra Vallensbæk.

Jeg glæder mig til at være her i Tømmerflåden, lære jeres børn at kende, lege og spille med dem i deres fritid.

Jeg håber jeg får anledning til at sige Hej til jer.

Og så har jeg egen virksomhed som coach og terapeut, hvor jeg arbejder med private og i virksomheder.

Camilla

Sabrina



Kære forældre

Mit navn er Sabrina og jeg har fået fornøjelsen af at være jeres børns pædagogmedhjælper de næste par måneder.

Jeg var pædagogmedhjælper i Piratskibet i 2018, så det er rart at være tilbage.

Da jeg er uddannet molekylærbiolog med speciale i plantebiologi, vil min undervisning typisk være præget af science.

Sabrina

Camilla



Jeg hedder Evy og er 63 år.

Jeg er mormor til Liam på 13 år, Rosa på 5 år og farmor til Alfred på 1 år.

Jeg glæder mig helt vildt til at hygge med jer her i SFOen/Klubben.

Evy


Noget om det faste personale


Der er mange ting, der ikke er normale for øjeblikket.

For eksempel det med at starte i Klub.

Normalt ville alle de nye børn have været på besøg mange gange over det sidste halve år, normalt ville alle de nye børn kende os voksne, inden de for alvor startede, normalt ville vi voksne kende alle de nye børn inden de startede, og normalt ville alle de nye forældre have mødt de voksne, og have et nogenlunde kendskab til hvem vi er.

Men ingenting er normalt, og mens både børn og voksne efterhånden har lært hinanden at kende, er det ikke umuligt at der sidder forældre derude, der faktisk ikke ved hvem vi er. Det kan også være vores ”gamle” forældre gennem det sidste halvandet år har glemt hvordan vi ser ud.

Derfor får I en hurtig billedekalvakade, så alle har en mulighed for at vide hvem vi er. (Ja det er gamle billeder, så læg gerne lidt går hår til.)

Henrik



Afdelingsleder og skolepædagog i et par af de kommende 3. klasser.

Henrik er fantastisk med en fodbold, og der er ikke mange, der kan slå ham i pool.

Henrik træner som regel drengene til de årlige fodboldturneringer.

Berit



Skolepædagog i et par af de kommende 3. klasser.

Berit er ofte at finde i baren, fantastisk til at sørge for godt, når det er tiltrængt, og går blandt de store under navnet Tante Berit.

Pernille



Skolepædagog i de nuværende 3. klasser/kommende 4. klasser.

Pernille står som regel for Hobby, men er også at finde ved bålet, og går ikke af vejen for en omgang pool.

Louise



Skolepædagog i nuværende 4. klasser/kommende 5. klasser.

Louise står som regel for Hobby, men er også at finde ved bålet, og går ikke af vejen for en omgang bordtennis.

Og træner som regel pigerne til de årlige fodboldturneringer.

Dennis



Pædagogmedhjælper, og en knag til hvad som helst.

Dennis spiller gerne de hele, om det er Playstation, bordtennis eller fodbold går ud på et.

Vi er ret sikre på at trænerrollen, når der engang igen er fodboldturneringer ligger lige til højrebenet.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top