NYHEDSBREV JUNI 2022
Fra ledelsen Den fælles SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Sommeren står for døren

Der står juni på kalenderen, om lidt står sommerferien for døren. Med sommerferien følger skønne lange dage med udetid og fordybelse børn og voksne imellem.

Vi skal hygge, tage på ture og bruge dagene til det der falder for. Vi skal også være sammen på tværs, når SFO tager på fælles tur. Det plejer vi at gøre og planen er også at gøre det i år. Vi skal bare lige have lagt planen. Det når vi, når vi på onsdag har årets sidste fælles personalemøde og har tid til at planlægge sommerferien.

Vi glæder os.

Og med sommerferien er alle vores nye børn i nye afdelinger ved at være så gamle at det er helt naturligt at skolen står for døren, når ferien er slut.

Det er en måned siden at alle majbørnene startede i SFOI og alle 2. klassesbørnene flyttede videre til SFOII. Det har været skønt at tage imod og lære dem at kende.

I Tømmerflåden kan vi voksne nu (næsten) alle navnene, børnene har styr på det hele og bevæger sig hjemmevant rundt i Klubbens område. Store og små har fundet sig til rette og der bliver leget både med børn fra egen klasse og alle mulige andre.

Det er skønt at se.

I SFOI sagde vi 1. maj velkommen til en ny generation af skolebørn. Børn der kom fra børnehaverne og skulle lære skolelivet at kende. De var nye og små, usikre på hinanden og stedet, ganske som det plejer at være.

Gennem den måned der er gået, er de faldet til, har fundet nye venner og nye relationer. De er trygge, når de bevæger sig rundt og afsøger grænserne for både regler, stedet, de andre børn og voksne. De er ikke længere nye, holder sig stadig inden for de usynlige linjer, men er ikke bange for at indlede samtaler med voksne, fra andre afdelinger.

Selv havde jeg en fantastisk snak med en flok af de helt små, da Klubben i fredags tændte bål og ristede skumfiduser. De havde ret når de sagde, det er ærgerligt at de ikke også måtte få, men var temmelig rationelle, da de godt kunne se, der ikke var nok til alle, og hvis en måtte få, skulle alle de andre også have.

Og så har de lært at gå på stylter. Stylter kan noget. Også selvom man som forælder godt kan blive en smule rystet over hvor store ens børn pludselig bliver.



God sommer til jer alle
Pernille Skau Nørgaard









Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top