NYHEDSBREV OKTOBER 2022
Leder Den fælles SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
3 bolsjeaftener

Har vi haft, og det har godt nok været hyggeligt.

Vi har altid haft et max på 12 børn, da det er praktisk talt umuligt at nå flere børn igennem fra 17.00 til 20. 00, når vi også skal nå at spise lidt mad.

Vi har en del flere børn indskrevne end vi længe har haft, så vi kunne godt regne ud, at 3 X 12 børn nok ikke holdt i forhold til tilmelding, hvilket viste sig var rigtigt set.

Så vi er i år startet klokken 16.00, så vi kan nå 16 børn på en aften, og alle 3 aftener har været fyldt helt op, skøøøønt!

Så 48 børn, er gået glade hjem med hver deres pose bolsjer i hånden, som helt sikkert har smagt rigtig godt.

Tænker at de fleste af Jer forældre og søskende har fået lidt smagsprøver.

Og så er det bare skønt at være her, når der ikke er så mange børn sådan en aften.

Det er jo ikke altid, der lige er alt for mange klasse kammerater, men så hygger de sig da bare på kryds og tværs af alle aldre.

Fedt at se, hvordan relationerne på den måde bliver lidt anderledes end normalt.

Tak for nogle fantastiske aftener til alle Jer skønne bolsjebørn.

Henrik








Bowling og bio

En af de vigtige traditioner som altid har været en del af Klubben er turen for de store.

Turen, hvor vi tager ud og bowler, tager videre, bruger alle sparepengene eller blot vindueskigger, spiser sammen og ender i biografen.

Turen blev i år en af de rigtig gode. Vi havde ikke mindre end enogtyve børn fra femte og sjette klasse med, som alle var fantastiske at have med. Stor ros til dem.

Vi gik ned til bowlinghallen i centret, hvor et par stykker måtte erkende at bowling ikke var deres force, men alligevel gik til den, eller heppede på de af kammeraterne, der ramte plet igen og igen.

Herfra fortsatte vi til Fisketorvet hvor klokken var alt for tidlig til at spise, så vi slap i stedet hele flokken løs og aftale at mødes på McDonalds til spisetid.
Det viste sig at være heldigt, for hele spiseområdet er under renovation og der var nærmest ikke andre spisemuligheder - det synes børnene heldigvis var helt okey.

Efter maden blev det tid til film. Tyve af en enogtyve børn valgte samme film, mens Henrik så en anden sammen med det sidste barn.

Tyve børn i en biografsal kan godt skabe lidt uro, men helt ærligt, igen var de fantastiske og ingen af de andre biografgæster havde noget at udsætte på dem.

Efter filmen måtte vi vente en halv time på Henrik og det sidste barn. Ganske enige fandt de alle sammen om den samme leg udenfor, langt fra andre, inspireret af et eller andet fra TicTok - spørg mig ikke hvad, men det så sjovt ud.

Det var glade og trætte børn vi havde med hjem, og vi glæder os allerede til næste år, når vi gentager succesen.

Pernille








Fra bålet

Gennem den sidste måned har vi afprøvet lidt af hvert på bålet.

Vi har bagt pizza, det skal vi prøve igen. Vi klappede dem sammen og bagte dem på begge sider. Vi kunne sikkert også have nøjedes med den ene side, men det virkede nemmere at have styr på fyldet, når de var lukkede.

Børnene var fint tilfredse.

Vi har haft en af vores egne 9. klasses elever i praktik, og han ønskede at afprøve frikadeller over bål.
Vi fandt æbleskivepanderne frem, blandede hakket kylling med grønt i lange baner, fyldte på med krydderier og resten af en pose reven ost fra pizzaerne.

Det var ikke en dårlig ide.

Endelig har vi haft gang i æbler, men det kan I læse om andetsteds i Flaskeposten.

Vi har flere ideer på lager. Om de er gode vil tiden vise.

Pernille









Fødselsdage i oktober

Tillykke til jer alle


3. Josefine LT 12 år


4. Freya 11 år


5. Annas 10 år


8. Isabella R 9 år


8. Bastian 10 år


8. Fillip 10 år


9. Andrea 9 år


9. Liam 10 år


15. Karoline B 9 år


17. Midas 10 år


19. Sebastian M 15 år


28. Vince 12 år


29. Freja 12 år


31. Melanie 13 år

Kalenderen den næste tid

Fredag d. 28. oktober er det tid til Halloween.

Det er en aften kun for børn - i uhyggens tegn.

Prisen er 60,- kr for alle børn.



I år er der VM i fodbold og danmark er med.
Vi finder storskærmen og ser kampene sammen. I første omgang de to puljekampe på hverdage.

Tirsdag d. 22. november spiller vi mod Tunesien. Kampen starter klokken 14.00. Vi udvider åbningstiden, så alle kan nå at se kampen færdig, inden vi går hjem.

Onsdag d. 30. november spiller vi mod Australien. Kampen starter klokken 16.00. Igen udvidder vi åbningstiden, og går hjem når kampen er slut.



De historiske Juleture til et julepyntet København skal selvfølgelig også gennemføres i år.

Vi tager ind til byen, kigger på vinduer, køber julegaver, hygger og spiser sammen, inden vi kommer hjem igen.

Vi er spændt på hvor mange lys der er i år.

Vi tager af sted fra skolen, når alle har fri og vender hjem omkring klokken 20.00.

Prisen er 80,- kr for alle.

Som udgangspunkt er der plads til 12 på en tur, men vi vil forbeholde os retten til at lade flere komme med, hvis der er mange af de store på et hold.

Vi har fundet tre datoer:

Onsdag d. 23. november.

Torsdag d. 1. december.

Tirsdag d. 6. december.



Onsdag d. 14. december byder vi på Julefrokostbanko for børn.

Vi forestiller os en aften med en juleinspireret børnevenlig buffet, banko og julehygge pladen fuld.

I får mere information, når vi nærmer os.



Torsdag d. 12. januar er det tid til Klubaften.

Vi holder aftenåbent i Klubben, spiser sammen og finder spil fra spilskabet frem.

Mere information og priser følger.



Tivolituren er i år Torsdag d. 4. maj.

Sæt gerne kryds i kalenderen - I kommmer til at høre mere.


Hørt i Klubben

Hvorfor skal man i skole fem dage, og kun have fri to dage?

Godt spørgsmål!


Efterlysning

Vi samler på stearinstumper.

Også gerne hjemme fra jer.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top