NYHEDSBREV OKTOBER 2021
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Det kreative værksted

Så kom vi i gang med at lave papmache.

Rigtig mange børn har været inde og starte på en sparegris, men det har været svært for os at holde deres interesse, så det er desværre ikke alle der har lavet den færdig.

Der er heldigvis kommet nogle fine kreationer ud af det og nogle børn har brugt rigtig meget tid på at lave dem.

I vores evaluering af det, er vi kommet frem til at vi måske en anden gang skal bruge
vandballoner i stedet for de almindelige store, så det ikke tager så lang tid.

Den næste tid skal vi lave (u)hyggelige halloweenlygter.

Vi modtager derfor stadig meget gerne små syltetøjsglas som er vasket. Hvis etiketten er pillet af, bliver vi ekstra glade.

Rie






















Kastanjetur

Tirsdag d. 5. oktober var 0.C og 1.A på kastanjetur på volden.

Turen gik til cykelbanen, hvor der er virkelig mange kastanjetræer. Hvis man forsigtig flyttede de øverste blade på jorden, var bunden dækket af kastanjer.

Børnene synes det var virkelig fedt, at der var kastanjer over alt og vi fik fyldt vores trolley ”Rullemarie” helt op.

Vi var desværre ikke særlig heldige med vejret. Det regnede fra vi gik, til vi kom hjem igen, men vi havde hyggelig tur med glade børn, der synes turen havde været rigtig god.

Da vi kom hjem, fik alle ”mand” et stykke pizza, samt en kop the at varme sig på.

Rie
Kastanie tur til volden torsdag

Det blev en dejlig varm tur, solen skinnede og børnene fandt rigtig manga kastanier.

Det blev en hel sport om hvem der havde fundet flest.

Så nu er der nok kastanier til efterårs ferien.

Hilsen Piratskibet








Bål

Vi laver stadig bål hver mandag.

Det er rigtig hyggeligt. Gode snakke, cowboyte osv

Flere og flere kommer forbi og hygger i bål hytten.

Kim





Aktivitetskalender oktober

Hver mandag kl. 14.00 laver vi bål.

Hver tirsdag kl. 14.00 øver 1. og 2. klasserne Lucia (fra uge 41).

Hver onsdag kl. 14.00 kan man komme i salen.

Hver torsdag kl. 14.00 kan man spille Pokemon-spil.

I uge 40 tager vi på kastanjetur.

OBS! Fra uge 41 vil vi alle de dage det er muligt, forberede os til vores Halloweenfester. Vi skal lave noget af maden klar, samt lave en masse uhyggelig pynt.


Aktivitetskalender november

Hver mandag kl. 14.00 kan man komme ud til bålet og varme sig med en kop the.

Hver tirsdag kl. 14.00 øver 1. og 2. klasserne Lucia (fra uge 41).

Hver onsdag kl. 14.00 kan man komme i salen.

Hver torsdag kl. 14.00 kan man spille Pokemon-spil.

Fra uge 44 vil vi så småt begynde på at lave julegaver, samtidig med at vi forbereder de sidste ting til vores halloweenfester.


Det hemmelige juleværksted

Som altid føler vi kun lige sommeren er slut, inden halloween banker på døren og inden vi ser os om, er det tid til at starte på julegaverne.

Omkring uge 44 vil vi pynte vores kreative værksted op til juleværksted.

Her vil der kun være adgang for børn og voksne fra Piratskibet, da der kommer til at forgå en masse hemmeligheder.

Vi vil så vidt det er muligt få alle børn til at lave mindst en gave, men man må selvfølgelig gerne lave flere.


Boldspil i Salen

Hver Onsdag er vi i salen (drenge eller pige), hvor vi brænder lidt overskydende energi af.

Vi spiller dødbold, høvdingebold eller anden slags boldleg, og slutter af med lidt leg i tovene. Alle er velkommen, husk at skrive jer på en seddel, så vi kan se at I er gået i salen.

Vi er der fra kl 14:15 til 15:30 ca…..hvis du bliver hentet fra salen, så husk at få dig krydset ud!

Vi ses

Piraterne


Lucia

Nu er det Lucia tid igen. Vi øver tirsdag efter kor.

Så hvis jeres barn er med, vil det være rigtig rart, at de ikke bliver hentet før kl. 15.15

Hilsen Kåre og Kim


Vigtige datoer

Halloween

Onsdag d. 3. november holder vi hygge med halloweenløb for 0.C fra kl. 16.00-18.30. Invitationen er lige på trapperne.

Fredag d. 12. november holder vi halloweenfest for 1. og 2. klasserne fra kl. 16.00-19.00.

Arrangementerne er uden jer forældre.

Mere info og tilmelding kommer senere, men sæt et stort kryds i kalenderen.

Jule klippe- klister

Vi holder klippe klister i SFO onsdag d. 8. december fra kl. 15.00-18.00 for forældre og børn.

Der vil blive serveret gløgg og æbleskiver, vi skal klippe, klistre samt lave juledekorationer.

Vi slutter af med årets smukke Lucia optog.

Mere info kommer senere.

Børnefester

I starten af det nye år, holder vi en børnefest for de klasser der ligger i Piratskibet.

Fredag d. 7. januar holder vi for 0.C

Fredag d. 14. januar holder vi for 1.A

Fredag d. 28. januar holder vi for 1.C

Fredag d. 4. februar holder vi for 2.C

Der kommer mere info, når vi kommer nærmere, men sæt allerede nu et stort kryds i kalenderen.





Tøj til årstiden

Husk at det er vigtigt, at alle børn har ekstra tøj og regntøj liggende i garderoben.

Vi er ude hver dag og fortsætter med at være meget ude i SFO-tiden, så det er vigtigt de har tøj med til alt slags vejr.

Husk navn i alt tøj!


Afhentning

Når I henter jeres børn, er det meget vigtigt, at I husker at sige farvel til en voksen, så vi kan få dem krydset ud på Tabulex.

Vi oplever desværre stadig, at nogle glemmer det.


Sutsko

I Piratskibet må børnene ikke have udendørssko på indenfor.

Derfor er det en rigtig god ide, at de har sutsko liggende, da gulvet kan være både vådt og koldt.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top