Bander

De ikke-voldelige af slagsen.. Banderne på vores Billardbord!

Vi har gennem længere tid måte se i øjnene at vores billardbord ikke længere lever op til standarten.

Banderne kan ikke længere følge med, at bande ballen bordet rundt er noget nær en umulighed - de er ganske simpelt “døde”.

I første omgang fik vi en mand ud, som kiggede på bordet og gav os dommen, at det kunne ikke repareres. Den tyggede vi lidt på, og kiggede på muligheden for at købe et istandsat brugt bord.

I løbet af den proces fik vi kontakt med et andet firma, der igen sendte en mand ud. Herfra lød svaret, at bordet let og ligetil kan repareres.

Det betød en væsentlig nedsættelse i prisen på et anvendeligt bord og banderne er i skrivende stund igang med at blive udskiftet. Efter planen, her vi et “nyt” bord med nyt klæde, huller og bander efter vinterferien.

Vi glæder os!


Turnering

Det giver også mulighed for at afslutte billardturneringen, der nu er nået finalerunden, men grundet sygdom ikke kunne afsluttets inden ferien.

De fire finaledeltagere må derfor have trukket pinen lidt endnu.

Brugerrådet

Brugerrådet har endnu engang haft møde. Vi snakkede om Pant-penge-systemet, hobbybordet (se nedenfor) og hverdagen i Caféen. Vi snakkede også om alternativer hvis og når Caféen lukker.


Pant-penge-systemet
I starten af skoleåret besluttede brugerrådet at afsætte 2500,- kr til sjov, mod at afskaffe panten på bolde, bat, karaokeCD’ere, spil osv...

Pengene blev sat til rådighed frem til vinterferien, sådan forstået at alt, der blev ødelagt skulle erstattes fra det beløb.

Pengene er nu gjort op. Der er 1600,- kr tilbage som nu skal bruges til et arrangement for hele Caféen.

Brugerrådet har besluttet at vi skal på netcafe og spille computer hele natten.

Datoen er sat til 20. marts og som udgangspunkt koster det ikke noget.

MEN ... 1600,- kr rækker ikke langt, hvis der er rigtig mange tilmeldinger. Derfor bliver vi nødt til at lave en endelig beregning når vi ved hvor mange, der skal afsted. Måske kan der blive tale om en egenbetaling på 20-30,- kr. Måske ikke..

Et andet uafklaret spørgsmål er på hvilken netcafe vi skal tilbringe natten.

Det handler om antallet af pladser. Nogle steder har mange pladser, andre knap så mange. Derfor er der sat en deadline for tilmelding 13. marts. Herefter vil det ikke længere være muligt at melde sig til.

Vi har et opslag hængende i Caféen, hvor man kan skrive sig på.

Når vi ved hvor mange vi bliver og har fundet det endelige sted, vender vi tilbage med mere udførlige oplysninger og underskriftsindsamlinger fra forældre, at deres poder må være ude hele natten.

Warhammer
Et andet punkt på Brugerrådets dagsorden var hobbybordet.

Vi voksne er kede af det ikke bliver brugt særlig hensigtsmæssigt, og for at stille det lidt på spidsen, spurgte jeg om det skulle nedlægges.

Det var der dog ikke stemning for. I stedet vil vi med mellemrum lave projekter omkring bordet.

Det første projekt bliver maling af Warhammerfigurer.

Hele uge 11, vil der være voksne omkring bordet, der vil hjælpe med gode råd og hygge omkring Warhammerfigurerne.

Vi indkøber grundfarver og pensler, mens medlemmerne selv skal medbringe figurer.

Kom og vær med, jeg glæder mig :)

Fastelavn
Sidste år deltog vi voksne i skolens Fastelavnsfest for overbygningen.

I år har vi en stor del af ansvaret for planlægningen af festen.

Tirsdag d. 24. februar fra klokken 17-21 er der fest i festsalen for alle elever i 6. - 8. klasse.

Cafeen lukker derfor klokken 17, når vi går til fest.

Vi glæder os til en super aften, med gang i dansegulvet, spillebordene, tøndeslagningen og mad fra den store grill.

Vel mødt :)

Fastelavnshygge
Tirsdagen efter - d. 3. marts, holder vi fastelavnshygge for Caféens medlemmer.

Vi laver noget lækkert mad, bager fastelavnsboller, hænger en tønde op og satser på udklædte cafémedlemmer, så vi kan kåre den flottest klædte.


[Forside] [Leder] [Skattekisten] [Piratskibet] [Tømmerflåden] [Caféen]