Så er der fest


Tilbage efter jul og nytår lagde vi stærkt ud med årets første fest på Rødovre FritidsCenter (Nyager Skole) i glitterets og nytårets tegn. Desværre deltog ikke helt så mange, som vi kunne have ønsket. Men de, der var der, havde en hyggelig aften og stemningen var helt fantastisk.

Den næste fest er fredag d. 1. marts. For at lokke for deltagerne sørger vi for at der ikke kun vil være sodavand, slik og toast i baren. Også popkorn, slushice og happy hour vil finde vej, sammen med en DJ.

Festerne er en god mulighed for at mødes med andre unge på tværs af kommunen og de plejer at være gode med masser af sjov og god stemning.

Vi håber at se rigtig mange af jer til marts.

Pernille
Brugerrådet
Brugerrådet har holdt møde.

Vi snakkede om meget forskelligt, lige fra femte til ottende klasse, vilde ture, stole i baren og Giutar hero.

Efter vinterferien vil femte klasserne få lov at komme på besøg hver mandag, for at snuse lidt til livet i Caféen og være med til at sætte præg på hverdagen.

Snakken gik på velkomst, smagsprøver på barens formåen og aktiviteter øremærket mandagene og besøgene.

I den anden af skalaen fik Flemming en fantastisk ide. Ideen har båret frugt, og næste år har Caféen ekstraordinært fået lov at byde ottende klasse velkommen som medlemmer.

Det er et ønske vi som personale har haft i mange år, og selvom det
kun er på forsøgsbasis og grundet et lille medlemsantal, glæder jeg mig til en udviddet Café, om end det kun er for en kort tid.

Brugerrådsmedlemmerne er gode til at komme med ideer til ture og ønsker i hverdagen. Således kan vi nu tilbyde smooties kørt på en Cafémaskine, der kan tåle mosten, snart skulle der gerne være headsets til computerne og ønsket om Guitar hero til Wii'en er bestemt inden for rækkevidde.

Ønsket om to stole ved baren, kan til gengæld godt trække ud. Det skal medlemmerne selv stå for. De skal blot hente stolene i hobbylokalet i Klubben.

Med hensyn til smootiemaskinen, er der lige nu visse begrænsninger for at få lov at føre maskinen. Der er nogle medlemmer, der skal lære at betjene og langt vigtigere at rydde op efter sig.
Derfor må der kun laves smooties, når der er en voksen til stede. Allerede nu er alle meget bedre til det der med oprydningen, så måske går der i virkeligheden ikke særlig længe, før jeg ikke behøver stå ved siden af, når der er gang i maskineriet.

Selve smootien består af frossent frugt, der blendes med mælk og en lille smule sukker og vanilie. Sukkeret kun fordi det ellers bliver for surt. Frugt og sukker er målt op og findes i fryseren i portionspakker. Mælken måler medlemmerne selv op.

Man må kun købe en smootie om dagen.

Ønskerne om de vilde ture og arrangementer arbejder vi på. Der er flere forskellige og lige nu handler det mest om at undersøge priser og deslige. Vi vender stærkt tilbage hen ad vejen.

Pernille


Turnering

Lige nu i Caféen har vi gang i årets billardturnering. Endnu er vi i gang med de indledende runder.

En tredjedel af kampene er spillede og det bliver spændende at se hvem, der går videre.


Jeg er specielt spændt. Drengene plejer snildt at kunne slå mig, så derfor må jeg gerne være med i turneringen. Den regel gælder ikke for Henrik. Men han må gerne se på. Lige nu kunne det godt se ud som om, at jeg kan gå videre.. spændende!

Pernille
[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]