NYHEDSBREV FEBRUAR 2023
Fra ledelsen Den fælles SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
The Dancing Pirates

I Piratskibet har vi taget hul på The Dancing Pirates.

The Dancing Pirates er som navnet siger, et danseprojekt for alle aldersgrupper.

Vi har gjort os mange tanker om hvad omdrejningspunktet skulle være, ud over at være en sjov fælles aktivitet. Disse ses her:

KROPSLIGT UDTRYK:

Vi arbejder med dans som en rytmisk, bevidst, sjov og behagelig bevægelse af hele kroppen.

Vi arbejder også med en defintion af scenekunst og at være nysgerrig på nye ting. Det at have modet til at turde stille sig frem foran et publikum og springe nogle rammer.

Vi arbejder med den fysiske formåen og koordination.

KREATIVT UDTRYK:

Vi arbejder med at få børnene til at opfatte og se verden på nye måder.

Kreativiteten skal her forstås som en involvering i følgende processer: tænkning, ideer, løsningsmode og derefter produktion ifht. vores respektive danseudtryk.

RELATION & SAMARBEJDE:

Vi faciliterer danseprojektet på en måde, så børnene får lyst til at deltage og kan få øjnene op for nye mulige venskaber på tværs af alder og køn samt åbne op for nye og ukendte aktiviteter.

Holddans kræver samarbejde, vedholdenhed og evnen til at gå på kompromis.
ÆSTETISK UDTRYK:

Vi arbejder med én eller flere kunstneriske udtryksformer til at spejle sig i og udtrykke sig igennem.

Som en fælles betegnelse kaldes de kunstneriske udtryksformer æstetiske, og børnenes skabende og fortolkende arbejde med disse, udgør en æstetisk læreproces.

KULTURELT/MUSISK KENDSKAB:

Vi arbejder med at give børnene indblik i de mange forskellige kulturer vi omgiver os med i verden.

Vi giver børnene indsigt i at kulturen historisk set, har udviklet deres egne særprægede danse og dansestile, som kan ses ved deres koreografi, antal af trin, oprindelse osv.

Det prøver vi at bevidstgøre børnene om via de forskellige dansestilarter og musikgenre - både geografisk men også i et historisk tidsperspektiv.


Der har været stor tilslutning og opbakning fra ungerne, som giver den gas på deres respektive øvedage i SFO´en.

For nogle kan det at kaste sig ud i nye og anderledes aktiviteter være en stor ting og måske lidt skræmmende til en start mens andre lapper det i sig og synes det er mega fedt.

Vi har følgende seks kategorier: Disco, Hip Hop, moderne dans, Tribal, charleston samt stomp på programmet.

På vores fysiske opslagstavle i Piratskibet kan man få overblik over de respektive hold, øvetidspunkter samt læringsmål over forløbet.

Det hele afsluttes med opvisning for Skattekisten, Tømmerflåden samt forældre torsdag d.16.3.

Der hænger også en fysisk forældreinvitation. Sæt derfor X i kalenderen allerede nu.

Kom, hep og vær´en del af en fed og energifyldt aften.







Indretning i Piratskibet

Vi er nu færdige med vores store Piratskib i fællesrummet.

Dette afsted kom endnu et maleprojekt og for at blive i ånden, er der nu i det andet fællesrum v. bordtennis, malet et skattekort.





Aktiviteter

Februar byder som bekendt også på vinter og fastelavn.

I Piratskibet har vi derfor taget hul på vintersysler som gennemgående tema.

Der laves små søde fuglehuse ud af valgplakater og skel fra grankogler og der er fokus på genanvendelse.

Vi syer små filtfugle og lige nu laver vi fastelavnsmasker på Krea.





















Velkommen til den studerende



Hej :)

Det er vist på tide at jeg får givet en ordentlig introduktion ad mig selv.

Mit navn er Sarah og jeg er startet op på min 6 måneders praktik for 3 måneder siden.

Jeg studerer til dagligt som pædagog på Københavns professionshøjskole ude på campus Carlsberg.

Jeg er som sagt startet for 3 måneder siden i min halvsårspraktik hvor jeg har været så heldig at komme ind på Tinderhøj skole.

Derudover er Kim min vejleder og derfor vil jeg også primært være i 0.C og i SFO.

Jeg startede 1 december 2022, og har udgang i slut maj 2023.

Det har været 3 fantastiske måneder so far og jeg ser kun mere frem til at lære en masse, og mæde jer på arbejde, i aflevering og afhentning og være sammen med jeres børn.

Vi ses på gangene
Sarah


Garderober

Vi har efter jul haft fokus på vores garderober, da vi så garderober som mildest talt sejlede i affald, tasker, jakker, sko samt legetøj.

Vi har derfor indført at Garderobepolitiet jævnligt kommer på besøg med sirenen og tjekker garderoberne.

En sjov og legende tilgang. Vores fokus er at hjælpe børnene med hvor tingene skal være.

Vi oplever, at børnene synes det er sjovt, går op i det og virkelig har fået styr på garderoberne.

De hjælper hinanden, fejer og gør opmærksom på hvis nogle har glemt at rydde op efter sig.

Vi har indført diplom til de flotteste garderober som tak for indsatsen.


Vinterferien

Vinterferien i Pirat byder på forskellige aktiviteter, alle med vinter som tema.

Plan for ugen hænges op i Piratskibet mandag i ferien for de tilmeldte børn.

Seneste mødetid er kl.9:00. Husk 10 mad, madpakke samt drikkedunk.


Kalender

Salen: Er pt. sat på stand-by da vi øver på danseprojekt

Besøg i Klubben: Hver fredag fra kl.12.50. Er jeres barn ikke i Piratskibet – så kig indenfor i Tømmerflåden.

Dans: øvedage man, tirs , ons og torsdag.




















Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top