NYHEDSBREV JUNI 2023
Leder Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Vi går sommerferien i møde

Og vi glæder os.

Sommerferien er den tid på året, hvor vi har tid til fordybelse, tid til at være sammen hele dagen og tid til at gøre nogen af de ting der ikke er plads til i en travl hverdag.

I år bliver sommerferien helt som den plejer og lidt anderledes. Gennem de sidste år, har vi hvert år lagt lidt til og trukket lidt fra i forhold til tidligere år og i år bliver ingen undtagelse.

Helt som vi plejer tager vi på fælles ture ud i landet for hele SFO - alle fire afdelinger - nogle gange hen over sommeren. Det plejer at være skønne ture, hvor de børn, der er i SFO får oplevelser på tværs.

Som noget nyt introducerer vi temaer i de fleste af sommerferieugerne. Et tema betyder at vi i planlægningen af ugen, af ture eller af aktiviteter på tværs af afdelinger og huse skal tænke temaet ind og have det med.

Alt efter hvilket personale og hvilke børn der er i SFO i de enkelte uger, kan temaerne komme til at fylde meget eller blive en accent til det der sker i løbet af ugen.

Det er nyt, vi har ikke prøvet det før, og vi afprøver samtidig med at sommeren skrider frem. Jeg er sikker på at der vil være mange forskellige indgangsvinkler til de enkelte temaer, og det kan blive spændende at prøve kræfter med noget nyt, der kan angribes på mange, mange forskellige måder.

Der kommer helt sikkert en evaluering. Det betyder også at jeg ikke på forhånd kan fortælle hvordan ugerne kommer til at se ud, eller hvordan temaerne tolkes. Men jeg er spændt på resultatet.

Temaerne ser således ud:

Uge 27

Sommer-OL

Uge 28

Bold og samarbejdslege

Uge 29

Udeliv /det grønne

Uge 30

Affaldsindsamling/sortering

Uge 31

Krop og motion



God sommer til jer alle
Pernille Skau Nørgaard











Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top