NYHEDSBREV JUNI 2023
Leder Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Grillfest

Det var en fryd at se så mange forældre og børn til festlig sammenkomst i baggården.

Vi grillede, hyggede, spiste og spillede rundbold, inden det blev tid til at pakke sammen og tage hjem igen.

Vi gør det igen til august, og vi glæder os.

Pernille









Bål

Også bålet er slut for denne omgang.

Vi satser på regelmæssig bål i løbet af sommerferien, og starter bål sæsonen op igen efter ferien.

Vi har stadig mange gode ideer til udvikling af bålet, vi ønsker os nye økser og glæder os over at se en flok børn, der vokser med opgaven.

Ikke alene hugger de brænde til bålet, hjælper med at tænde op og ved hvordan et bål fungerer. De laver også maden selv, ofte i makkerpar og når der mangler en
makker, eller vi voksne har travlt med at hjælpe, hjælper de hinanden.

Det er så skønt at se hvordan ikke bare projektet og vores skøre ideer er vokset, men også hvordan børnene vokser, tager ansvar og bliver klædt på til at kunne overskue opgaven og hopper ud i det, selvom de måske ikke altid er sikre på hvor det ender.

Vi taler madmod og mod på det ukendte. Vi ser naturen rykke ind i Klubben og vi bruger alt brændet. Godt der er købt nyt.

Pernille





Pigeprojekt

Vi har skrevet om det før. Nu gør vi det igen.

Pigeprojektet, der startede et sted og sluttede et andet, fordi pigerne flyttede sig og havde andre behov undervejs, er nu slut.

Pigerne tegnede og printede de fineste T-shirts på Tek-X, og vi havde dem alle
sammen på (næsten), da vi sluttede projektet med en tur i svømmehallen.

Det har været en oplevelse piger, og vi glæder os over at se hvor meget I voksede undervejs.

Pernille





Billard og bordtennis turneringer

Er endelig blevet færdigspillet.

Fire klubmestre er blevet fundet og hyldet på et børnemøde, hvor de fik hængt deres medaljer om halsen.

Der var selvfølgelig også uddeling af medaljer til 2. og 3. pladserne, som også kunne være stolte af deres præstationer.

Fedt at blive hyldet som klubmester foran alle de andre børn, men jeg tror alligevel det fedeste for dem er, at de bliver udødeliggjort med deres navn på vores ”Wall of Fame”.

Der står ens navn jo for evigt, sammen med alle de forskellige klub mestre gennem 22 år.

Endnu en gang har der været rigtig mange spændende kampe, især finalerne, hvor der jo godt kan være lidt nervøsitet at spore, og nogen børn der kan blive lidt kede af det når de taber.

Men alle ta’r det med oprejst pande, selvom det måske ikke lige er sejren man render af med.

Respekt for det.
Sådan her forløb de 4 turneringer:

Billard piger

Klubmester: Mina 6.A
Nr. 2: Josefine 4.B
Nr. 3: Lilli 4.B og Olivia 4.B

Bordtennis piger

Klubmester: Medine 6.A
Nr. 2: Mina 6.A
Nr. 3: Josefine 4.B og Olivia 4.B

Billard drenge

Klubmester: Villads 4.C
Nr. 2: Artin 3.A
Nr. 3: Villads 6.A og Justin 3.B

Bordtennis drenge

Klubmester: Nicolaj 5.X
Nr. 2: Samuel 6.A
Nr. 3: Filip 4.C og Felix 3.B

Kæmpe tillykke til Jer alle, og jeg glæder mig allerede til vi skal i gang igen efter jul næste år.

Henrik





Sommerferien

Om lidt er det sommerferie. Jeg sender en liste over alt det, vi synes er en god en god ide at være opmærksom på, hjem via Aula. I får den også lige her:

Vi åbner klokken 8.00 og lukker klokken 17.00 (fredag klokken 16.00).
Der er morgenpasning for børn i 3. klasse i Piratskibet eller Skattekisten fra 6.30 til 8.00.


Husk altid madpakke, drikkedunk og badetøj.

Vi tager som regel fast på tur tirsdag og torsdag - ikke den første uge.

Vi planlægger ugen mandag.

Vi kan sagtens finde på at tage på spontane ture ugens andre dage.

Når vi tager på tur, tager vi af sted klokken 10.00. Vi opfordrer derfor til at være her inden klokken 10.00, for ikke at møde en lukket dør.

Vi tager altid alle på tur. Hvis nogen ikke vil med, kan de alternativt være i SFOI.

Man må gerne have lommepenge med på tur.

Og madpakke, drikkedunk og badetøj.

Nogle ture koster penge, nogle ture er gratis.

I er altid velkomne til at ringe dagen før, eller samme morgen, og høre dagens program. Ligesom vi meget gerne hører hvis et barn ikke kommer.

Husk stadig altid madpakke, drikkedunk og badetøj.

Vi spiser frokost fra klokken 12.00 til 13.00.

Vores telefonnummer er: 36 37 82 56.


Som ny kommende 3. klasses elev i Tømmerflåden, går man her under SFOI-vilkår, hvilket betyder at vi står for eftermiddagsmåltidet , det koster ikke noget at bruge Hobby og de fleste arrangementer er gratis. Der er dog undtagelser.

Som forældre til børn i 3.klasse, er det vigtigt at huske, at fra 1. august går jeres barn i 4. klasse og overgår derfor til SFOII - det vil i praksis sige, at de skal til at betale for køb i baren, for brug af Hobby og for arrangementer.

Det sender jeg også hjem.

Pernille


God sommer fra os alle

Fødselsdage i juni

Tillykke til jer alle


1. Ebu 13 år


1. Medine 13 år


1. Mohammed 13 år


5. Petar 11 år


9. Pernille 52 år


16. Isak 10 år


18. Hassan 12 år


19. Nora 9 år


20. Gry 10 år


20. Loui 10 år


21. Nathalie 10 år


23. Viktor 10 år


26. Alex 12 år


26. Frederik 12 år


27. Noah 13 år


29. Clara 10 år

Kalenderen den næste tid
Efter ferien...
Torsdag d. 24. maj holder vi Høstfest.

Datoen er sat, planen er lagt, vi gør som vi plejer - måske.

Vi glæder os til at se både børn og voksne.

Mere information efter ferien.



' Sidst i august bliver der holdt RødovreCup.

RødovreCup er en fodboldturnering klubberne og bygggerne i Rødovre imellem.

Stævnet bliver holdt over tre dage på boldbanerne på Nyager Skole.

Vi spiller 7-mands fodbold og vi starrter trænningen efter ferien.

Det plejer a være rigtig hyggeligt og man behøver ikke spille, for at være med. Vi vil også gerne have tilskuere med.

Dagene er umiddelbart fordelt således - dder kan selvfølgelig ske ændringer.

Tirsdag d. 29. august: 3. klasse drenge

Onsdag d. 30. august: 4 klasse drenge

Torsdag d. 31. august: 5./6. klasse drenge og pigerne.

Der må gerne være deltagere fra mindre klasser på holdene og pigerne må gerne spille på drengeholdene.

Mere information efter ferien.



Onsdag d. 13. september holder vi igen Aftenåbent.

Ligesom sidste gang holderr vi åbent fra 17.00 - 20.00, vi spiser undervejs og hygger hele aftenen.

Om aftenen får et tema, om vi laver fælles mad eller hvad vi ender med, finder vi ud af efter ferien.

Så derfor: mere information følger.



Fredag d. 22. september har vi overnatning for børn fra 4. klasse.

Vi sover i telt ved grillhytten, vi laver mad over bål, vi hygger, spiller rundbold og kommer alt for sent i seng.

Mere information følger.




Pizzaaften

Lige omkring 40 børn havde lyst til at kreere deres egen pizza denne aften.

Det var godt nok mange, og vi var lidt bekymrede for om vi kunne nå alle igennem, sådan bare inden for rimelighedens grænser af en normal spisetid.

Det behøvede vi dog ikke, for med Louise og Betinas effektive hjælp til børnene, var alle spist af inden for halvanden times tid.

Imponerende altså.

Når vi har sådan en aften, hvor vi bruger meget tid i køkkenet, er der oftest helt fri leg hos børnene, og vi får måske ikke lige arrangeret eksempelvis en rundboldkamp på græsset.

Det virkede dog ikke som det store problem for de fleste at finde på noget at tage sig til i tumlesalen, spejlsalen eller med en bold udenfor.

Der var i hvert fald gang i den alle steder.

Det virkede som om alle hyggede sig, og blev mætte af deres egen pizza, selv om Oliver da godt ville ha’ lavet en mere til sig selv.

Tak for en fed aften børn.

Henrik



Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top