The news

FamilieCafé

Vi har som sædvanlig haft familiecafé, og her var det Maria A. fra 5. klasse der stod for maden - med lidt hjælp fra Anja.

Og det var godt nok en god mørbradgryde de havde bikset sammen der. Det var som vor mor lavede den (altså Marias mor) så der blev spist igennem, mums.
Tak for mad Maria og Anja, og hvis nogle af i andre børn har nogen livretter siger I bare til, så kan vi jo lave det en anden gang ikk´.

Næste familiecafé er tirsdag d. 5/2, og der skal vi også ha´ rigtig god mad, nemlig stegt flæsk og persillesovs.

Skynd jer at komme over for at skrive jer på listen - senest dagen før - hvis I kan fristes af dette.



Turneringer

Vores billard og bordtennis turneringer har nået de kampe, hvor det er kvartfinaler vi spiller.

Nogle er allerede afgjort, men vi mangler lige de sidste, så vi må ha´ lidt tålmodighed før vi finder de endelige vindere af turneringerne.

Man skulle måske tro, at det var de store fra 5. klasse der dominerede, nu hvor vi er kommet så langt, men det er faktisk ikke tilfældet.

I begge turneringer er der en pæn fordeling af 3., 4., og 5. klasser, rart at se de små også har en chance.

Vinterferie

Så er det jo snart vinterferie, og vi regner som sædvanligt med at ta´ på tur tirsdag og torsdag.

Vi ved ikke hvor vi ta´r hen endnu, da vi hører børnene om mandagen hvad de evt. kunne have lyst til.

Men husk at være her før kl.10.00, hvis I skal med på tur.


Skøjtetur

Vi var i Rødovre skøjtehal før jul, og det var noget børnene godt kunne tænke sig igen, så onsdag d. 6. februar ta´r vi igen derop og gør isen usikker.

Alle har fri kl. 13.15 om onsdagen, så vi kan komme lidt tidligere af sted end om tirsdagen, så I skynder jer bare i klub efter skole, hvis I melder jer til turen.

Garn efterlyses

Vi har gang i “strikkeriet” på hobbystuen

og er ved at løbe tør for garn.

Har I nogle garnrester, kan vi godt bruge dem!

Hilsen fra
Hobbystuen
[Forside] [Leder] [Skattekisten] [Piratskibet] [Tømmerflåden] [Caféen]