Kære Skattekiste-forældre

Maj 2011
Maj børns gruppe A

Kom maj du søde milde….
Oh Ih’ du milde….

Hvor er det spændende at starte i Skattekisten! Tyve styks glade og friske maj-børn har vi fået i A-klassen, hvor træværkstedet er pakket ned så vi rigtigt kan få plads til at lave opgaver, synge sange, spille spil og øve os i den rigtig svære kunst at række hånden op og tilmed vente til man får ordet.

Det er en rigtig god start vi har fået og det er en fryd for øjet at se hvor fint de alle kan gå 2 & 2 så vi kan gå ture, komme ud og få ”rutche rumper”, sol på næserne og madpakker i det grønne.


På volden blev børnenes cowboy bukser testet for slidstyrke !!!

Sådan ser en ”Rutche numse ud” efter en tur på Volden.
Maj-friske hilsner

Morten, Martin og Dorthe

Maj børns gruppe C

Så har de glade C'ere fundet sig til rette her i Skattekisten.

De første par uger er gået med at lære hinanden og de voksne at kende. Vi været på picnic i det grønne og leget ”Tarzan og Jane ” ude på Tarzan banen - og vi har leget en masse lege og sunget en masse sange. Vi har mødt skolelederen og snakket med bibliotekaren og en masse andre mennesker her på Tinderhøj.

Vi oplever glade børn, som har voksne de kan komme til - det håber vi også forældrene gør.



Mange skattekiste hilsner

fra Mathias, Kim S og Louise

Indbydelse til grillaften i Tømmerflåden

Til alle 2. klasses børn og forældre, som starter i Tømmerflåden til sommer.

Vi kunne rigtig godt tænke os, at hilse på Jer, inden i starter her.
Derfor vil vi gerne invitere Jer til grillaften tirsdag den 7. juni.
Vi tænder grillen og spiser kl. 18.
Vi smider nogle gode bøffer og pølser på,
og sørger også for salat, flutes og dressing.

Alt hvad I skal gøre er, at komme over i Klubben og
melde Jer til senest dagen før.
Det koster 50,- kr. for voksne og 30,- kr. for børn,
inklusiv mad, vin/øl/sodavand.

PS: Medbring selv tallerkener og bestik



Hilsen Os i Tømmerflåden.
[ Forside ] [ Leder ]
[ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]