Uddrag fra logbogen for december måned
Det sker i januar
Om mandagen vil vi fortsat gøre brug af salen. Her vil der blive spillet forskellige boldspil.

Hver onsdag i januar, vil vi sammen med Skattekisten og Tømmerflåden, tage op i Rødovre skøjtehal.

Det vil primært være for 1 og 2. klasse.

Nærmere info kommer senere.

Hver fredag vil vi også gå i salen.

Her skal vi slå kolbøtter og vejrmøller, stå på hænder og hovede, prøve at gå i spagat og split og alt muligt andet gymnastik.

Det lyder som om, det mest er for pigerne, men drengene er også meget velkommen.

Jeg starter op den første fredag i det nye år, og håber en masse børn vil være med.

I uge 2 og 3 vil vi igen finde sytøjet frem.

I uge 4 og 5 står den på perler.

Hilsen Rie
Kære forældre

Mit navn er Cathrine, og jeg skal være i praktik i Piratskibet samt inde i 0.B.

Jeg går på pædagogseminariet ude ved strandvejen, og dette er min første praktik.

Jeg glæder mig rigtig meget til at tilbringe mine 3 måneder her på skolen, og få indlevelse i jeres børns hverdag.

Jeg vil lige informere jer om, at indtil videre har jeres børn taget RIGTIG godt imod mig. Både med kram og en masse tegninger.

Sikke skønne børn!

Jeg håber, at I vil tage ligeså godt imod mig, som jeres børn har gjort :)

Hilsen Cathrine
Sværd og skjolde
Tak for den store opbakning
Husk Husk Husk
I oktober og november har en del af drengene og enkelte piger deltaget i et af vores værksteder, hvor vi har produceret rollespilsvåben og -skjolde.

Torsdag d. 20/12 tager vi en tur ned på volden med 12 børn. Det vil i første omgang, primært være de store børn der tager med, da spillet også har regler, som kan være lidt problematiske for de mindre børn.

På turen vil Sinan, Peter og Firat være tilstede.

Firat
Vi vil gerne takke alle forældre, bedsteforældre og børn, for at være med til at gøre vores klippe-klister dag d. 5. december til en kæmpe succes.

Der blev klippet julepynt, lavet de flotteste dekorationer og spist ca. 600 æbleskiver. Kl. 17 var der det smukkeste Luciaoptog.

Vi håber at se lige så mange næste år og vil hermed ønske jer en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Rie
Nu kan vi for alvor mærke, at vintervejret er kommet.

Vores gulve bliver meget våde, og det gør jeres børns strømper og sutsko desværre også.

Husk derfor at gøre brug af de blå sutter, når I henter jeres børn.

Vi har lagt dem i en spand/kasse i hver garderobe.

Rie
[ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]