The news Tømmerflådens julefest 35 kg kartofler, over 300 brunede kartofler, 16 flæskestege, 2 kg rødkål, rigtig mange liter sovs og ikke mindst 100 børn og forældre. Det er hvad der skal til for at holde julefest. Og sikken en fest. Ud over alt den dejlige mad var der bare en rigtig god stemning. Børnene hyggede sig og legede rundt omkring i klubben. Og også forældrene hyggede sig. Det er ved at være en del år siden der har været så mange til vores fest. Men det var bare rigtig dejligt, for vi var nemlig nødt til at lave maden i skolekøkkenet, og vi fandt ud af at det var tusind gange nemmere end at lave det hos os selv. Sådan bliver vi hele tiden klogere. Vi i tømmerflåden takker alle deltagere for en dejlig aften. Vi gentager om et år. Louise Juleture En anden af vores juletraditioner er at vi hvert år tager ind til Strøget i København, hvor vi går i butikker, køber måske en lille gave til dem man holder af, spiser pandekager, brændte mandler osv. I år har vi lavet 3 ture, og der er en rigtig god stemning, for både børn og voksne ser frem til at komme af sted. Tiden flyver af sted. At gå fra Nørreport til selve Strøget ved Illum kan nemt tage 2 timer, for der er rigtig mange butikker der skal entres på vejen. På Højbro plads ligger der et meget hyggeligt julemarked. Når man træder ind på markedet bliver man mødt af alskens dufte som hører julen til, dejlig julemusik og en masse små boder, som sælger alle mulige dejlige ting. Så fornemmer man, at julen er nær. Når klokken nærmer sig 18, og butikkerne lukker, er det blevet tid til at spise aftensmad. Vi plejer at finde et sted i nærheden af Rådhuspladsen, da der er rigtig mange små billige steder hvor man kan få lidt af hvert. Når vi er færdige med at spise og snakke om dagens oplevelser, er dagens sidste mission at komme sikkert hjem. Der er højt humør (måske er nogen lidt overtrætte) så der bliver sunget og fjollet, indtil vi lander på Tinderhøj skole igen. Louise Julegavehyggeaften En aften med risengrød til aftensmad og hygge på det kreative værksted. Der var 15 piger og drenge tilmeldt denne aften, og ja - de fik lavet julegaver. Mere kan jeg jo ikke sige om det….. ;0) Det var super hyggeligt, og ja - I kan glæde jer til de gaver børnene har lavet. De er unikke, for der findes jo ingen magen til. Anja Jagten på fordelingskrydset Som Flemming har skrevet andetsteds i Flaskeposten, skal der opsættes interaktive ind- og udkrydsningstavler i afdelingerne. I den forbindelse havde vi en afsindig morsom oplevelse, som muligvis var sjovest, hvis man var der. I får den alligevel. For godt fjorten dage siden stod der pludselig en mand. Han ville gerne vide hvor tavlen skulle sidde. Det kunne vi fortælle ham. Men så nåede vi også grænsen for vores formåen ud i hjælpsomhed. Manden ville nemlig også gerne vide hvor fordelingskrydset var. ??? Altså det der udtag, hvorfra ledningen til den virtuelle verden skal trækkes, så samarbejdet med både forældre- og personaleintra kunne blive en realitet. Lotte og jeg tog udfordringen op. Kom med gode ideer til hvor krydset kunne være. Vi startede på depotet, der lød som et fornuftigt sted at placere sådan noget. Der var ikke noget, der lignede udtag, skabe, bokse eller krydser. Jeg tænkte om vi kunne følge ledningen fra computeren på kontoret. Det mente manden, måske godt vi kunne. Så vi prøvede, kravlede lidt rundt under bordet. Uden resultat. Vi overvejede andre placeringer. Fik åbnet mere end en dør til gode muligheder. Alle oplagte, men krydsløse. Vi ringede til chefen - havde et kort øjeblik glemt han var på kursus. Hvorpå vi løb hver sin vej. Lotte mod pedellen, jeg mod kontoret. Manden blev stående og ventede. Jeg havde ikke held på kontoret. Men Lotte fik fat i Lars, der beredvilligt startede med at tjekke alle de steder vi allerede havde ledt. Vi ledte med, for det kunne jo være, vi ikke havde set ordentligt efter. Så hentede han tegninger, telefonerede og ledte endnu en gang. Stadig med et manglende resultat. Boksen inde hos mig blev efterset. Også selvom vi egentlig godt vidste, det ikke var et fordelingskryds. Caféen har nemlig eget netværk, så vi ikke risikerer at alt bliver nulstillet hver nat. Det ville være lidt kedeligt, når vores computere er fyldt med spil, der gemmes og spilles videre på dag efter dag. Til sidst gav Lars op. Fik kontakt til en højere kommunal mand, der straks satte af og mødte op, for at være behjælpelig. Inden han nåede frem, fik Anja den fantastiske ide, at finde noget farvet tape, sætte et kryds på gulvet - helst under en af sofaerne - for at kunne sige, vi havde fundet det - krydset altså - når de vendte tilbage. Det nåede aldrig at blive til noget. Børnene dukkede op, og det var langt vigtigere at være sammen med dem. Men det var sjovt, og vi nåede at grine rigtig meget. Det var næsten lige så sjovt, da den kommunale mand endelig dukkede op. Kun for tørt at konstatere, at i vores afdeling er der ingen kryds. Og så forsvandt de. De to mænd. Vistnok for at finde ud af, hvorfra ledninger så skulle trækkes... Et par dage senere dukkede manden op igen, og kunne fortælle at fordelingskrydset findes et sted i kælderen. Han grinede af ideen om et tapekryds på gulvet og forsvandt glad igen. Tavlen er siden kommet op, og jeg kan kun forestille mig, hvordan han har måtte rende rundt i kælderen, trukket ledninger og fundet det helt rigtige sted, for at kunne forbinde og interaktivere. Pernille [ Forside ] [ Leder ] [ Skattekisten ] [ Piratskibet ] [ Tømmerflåden ] [ Caféen ]