NYHEDSBREV DECEMBER 2013
SFO'ens fælles sider Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden Caféen
Julefest

I Tømmerflåden er altså bare rigtig hyggeligt.

Vi havde lidt travlt op til kl. 18.00, og nåede ikke helt færdige med flæskestegene til tiden. Men mad fik vi, og selv om vi smagte sovsen til mange gange og ikke rigtig synes den var helt perfekt, så var det vist ikke helt så ringe endda.
Vi er simpelthen så glade for, at så mange af jer gider komme når vi holder sådan et arrangement. Vi synes selv det er fedt, selv om der skal laves en hel del mad til så mange mennesker, men det er det hele værd når vi mærker den opbakning, der er omkring vores arrangementer fra jer børn og forældre.

Så tak for det, og tak for endnu en hyggelig aften til jer alle.

Henrik

iPads

Har vi talt meget om, og de er jo kommet for at blive.

De bliver ikke brugt helt så meget hos os, som lige da de kom. Dog er der stadig en del der bruger dem tit, og sådan er det nok også i fremtiden.

Hvis vi tænker lidt længere frem, bliver det nok også en stor del for os voksne, når vi skal være understøttende i en kommende folkeskolereform. Det betyder for nogle af os, at vi bliver nødt til at lære hvordan sådan en fungerer og hvad den egentlig kan.
Jeg er sådan en der skal prøve tingene for at lære, så jeg tog en iPad med ind i Caféen en dag. Her var der 5 søde børn der gerne ville hjælpe mig lidt på vej, så jeg/vi gik på opdagelse ud i iPad-verdenen.

Jeg fandt et program, hvor jeg kunne skrive en historie og tage nogle billeder, som kunne sættes ind. Det var faktisk ret sjovt og lærerigt, og der kom en sød lille historie ud af det, med nogle sjove billeder af børnene. Så jeg lærte noget nyt, og er fortrøstningsfuld i forhold til iPad'en som et fremtidigt sjovere og mere lærerigt redskab.

Henrik

Vores årlige juletur

Igen i år tager vi til København på vores juleture, hvor der bliver købt gaver og masser af guf.

Mandag den 2. december var det den første tur, hvor Lotte og Berit tog afsted med 4 piger og 4 drenge.

Vejret var med os, det samme var det høje humør, som for nogle startede på Rødovre station og fortsatte på resten af turen - ingen navne nævnt.

De fleste butikker, især skobutikker, blev besøgt på vej op af Købmagergade inden vi
nåede Strøget, og så skulle det lange ben frem før lukketid og tid til aftensmad.

På vej mod stationen, kunne vi lige nå en tur i Tigerbutikken, for at købe en L… , og så hjem med toget, hvor det høje humør og grin stadig var i top hele vejen hjem.

Vi var hjemme i god tid til at gaverne kunne blive pakket ind, så der ikke kan gættes hvad der er købt til juleaften.

Lotte og Berit siger tak for en dejlig tur, og glæder os til vores kaffetår igen til næste år.

Masser af julehilsner fra
Nisserne
Fødselsdage i januar 2014

Tillykke til jer alle


2. Tamica 10 år


3. Josh 11 år


8. Fie 10 år


11. Rasmus 11 år


14. Emilie 10 år


14. Yacqub 12 år


19. Rune 11 år


24. Emilie 11 år


24. Marcus 11 år


24. Theo 11 år
Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Caféen: Pernille Skau Nørgaard (redaktør)
Skattekisten: Morten Kølle Jensen, Piratskibet: Rie Pedersen, Tømmerflåden: Henrik Rolsted
Til Top