NYHEDSBREV MAJ 2017
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden Ombygning
Personale

Der er sket omrokeringer på personalefronten.

Vi har sagt farvel til Fatma, der er flyttet over i Piratskibet og har travlt med alle de nye små førskolebørn, som allerede er startet i SFO og starter skole efter sommerferien. Fatma skal blive i børnehaveklassen efter sommer og er glad for de nye omgivelser.

Vi ønsker Fatma tillykke med de nye udfordringer og møder hende med mellemrum i skolegården og til personalemøder.

Som erstatning for Fatma har vi ansat Irnes. Irnes er allerede faldet godt til i Klubben og vi glæder os over det gode samarbejde.
Måske har I allerede mødt ham, ellers er der mulighed når vi holder grillaften d. 31. maj.

Irnes er uddannet pædagog og varetager også timer i skolen på fjerde og andet klassetrin.

Som noget nyt havde vi en praktikant den første uge i maj. Stine er en af skolens gamle elever og i gang med grundforløb 2 til en PAU (pædagogisk Assistent Uddannelse) og ville gerne ud i en uges praktik i en SFO.

Det var dejligt at se Stine igen og længere nede på siden kan I læse, hvad Stine fik ud af ugen hos os.

Pernille

Børnefest

Årets sidste børnefest stod for døren. Ikke mange var tilmeldt, men det skulle ikke afholde os fra en festlig aften. Det endte med seksten børn. Seksten børn, der alle havde en skøn aften og slet overvejede at de ikke var mange. Tvært imod måske. Seksten børn fordelt over både alder og køn, men som alle havde en skøn aften sammen.

For sjov blev vi enige om at seksten børn fordelt på otte piger og otte drenge burde danse ballondans inden sliksalget blev åbnet.
Vi trak lod om hvem der skulle danse sammen, og uden brok stod hurtigt seksten børn med balloner mellem sig og dansede til den store guldmedalje.

Så sjovt synes de det var, at vi gentog en anden omgang - denne gang med selvvalgte partnere - og børnene næsten glemte det der sliksalg. Men kun næsten.

Pernille








2. klasser på besøg

Har vi haft nogle gange, og det er rigtig hyggeligt.

Første gang de var her, var det til en gang flødeboller og saftevand, hvor vi fortalte lidt om klubben og de kunne spørge om alverdens ting.

Nu har de jo været lidt herovre og snuse nogle gange i forvejen, så det var ikke helt fremmed for dem. Det varede heller ikke længe inden de ikke havde tid til at høre på os mere. Så saftevandet og flødebollerne røg ned og det var tid til at udforske på egen hånd.

Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvor deres interesser ligger, så nogle var kreative, nogle spillede computer og nogle var mest til billard og bordtennis.

Men den helt store fælles interesse, fandt vi ud af hvad var, anden gang de var her.

Der lavede vi nemlig bål, hvilket de nu har været med til et par torsdage, og der er altså blevet spist igennem. Tror næsten alle var ude for at lave deres eget snobrød med ketchup eller syltetøj.

Der er heller ikke noget så hyggeligt som bål og snobrød, og det er da også planen, at vi laver bål om torsdagen, hvis vejret ellers er med os.

Drenge og piger, skønt at se jer hver torsdag, og vi glæder os rigtig meget til, at I starter rigtigt herovre til sommer.

Henrik

AftenSFO og 3-kamp

Endnu en gang lukkede vi Klubben op en aften. Vi lagde op til 3-kamp og havde de sjoveste konkurrencer ud af det. En flok glade børn lagde gerne krop til og konkurrerede i gummistøvlekast og banacykelræs, inden vi spiste.

Jeg glemte helt at tage billeder, det var ellers supersjovt at se hvordan gummistøvlerne blev kastet i alle andre retninger end den udstukne.

Da alle havde kastet og Aslan var den sidste tilbage, gjorde han klar og lavede det fineste og mest retningsudstukne kast, overhalede alt og alle og lagde sig i første forsøg langt i spidsen for hele feltet.

Mooncarræset var mere jævnbyrdigt, og inden sidste disciplin var der lagt op til en tæt kamp.
Den sidste disciplin har endnu ikke noget navn, men den er sjov. Ifør barnet en nylonstrømpe i knæhøjde som hue. I foden af strømpen ligger en tennisbold, og det er nu meningen at barnet med hovedsvingninger skal få bolden til at vælte et antal vandfyldte flasker.

Der var mere grin end vælt, jeg huskede kameraet og billederne kan I finde spredt over flere sider i Flaskeposten. Det var sjovt, ungerne havde en fest og igen kom Aslan ind som den sidste og vandt i overlegen stil.

Tillykke sagde vi, mens resten af holdet prøvede igen.

Det var glade børn, der tog hjem fra en hyggelig aften, der for størstepartens vedkommende foregik udenfor.

Pernille








Tivoli

Endelig blev det tid, og vi tog i Tivoli.

En stor flok spændt ventende børn, en bus i dobbeltdækkerformat, en chauffør der spillede højt musik i samspil med penge på lommen - der var lagt op til det helt store.

Som altid var det en dejlig tur. For første gang en tur uden en eneste opringning til de voksne. En tur med glade børn, en enkelt der spiste og snurrede for meget - men kom igen, en hel del der glemte de var væk fra hinanden og fandt sammen igen, og rigtig mange, der bare hyggede sig.
Rutsjebanen var velbesøgt, vejret var gråt uden at være vådt, gæsterne udeblev og vi havde nærmest haven for os selv. Ikke nogen dårlig kombination - så vidt jeg forstod på de glade børn, der sjældent stod i kø.

Ti minutter over den sidste mødetid var alle samlet, de fleste lidt trætte og der gik ikke længe inden alle sad i bussen på vej hjem.

Som altid var det en god tur og vi glæder os til næste år.

Pernille

Slideshow fra Tivolituren:

1 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
2 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
3 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
4 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
5 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
6 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
7 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
8 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
9 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
10 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
11 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
12 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
13 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
14 / 15
Tivoli med Tømmerflåden
15 / 15
Tivoli med Tømmerflåden


I traditionens tegn

I den kommende tid har vi to større arrangementer - husk endelig at melde jer og jeres børn til.

Onsdag d. 31. maj holder vi traditionen tro grillaften for store og små, gamle og nye. Vi tænder op i grillen, inviterer alle der har lyst - både de nye børn, der starter i 3 klasse efter sommerferien og deres forældre, og jer der allerede har jeres gang i Tømmerflåden, også hvis I ikke skal være her efter sommerferien - og satser på en hyggelig aften i godt vejr.

Hvor vi præcis skal være, har vi endnu ikke besluttet. Pladsen bag Tømmerflåden, som vi plejer at bruge er lige nu inddraget til byggeplads. Plads eller ej, skal det ikke afholde os fra en skøn aften i dejligt selskab.

Invitationerne er sendt ud, og vi sørger som altid for mad og drikke - hele aftenen, alt hvad I skal gøre er, at melde jer til, betale den fyrstelige sum af 70,- kr pr voken og 50,- kr pr barn og huske at medbringe både tallerkener, glas, bestik og det gode humør.

Tilmelding kan ske i baren eller via MobilePay: 3076 8270 - husk barnets navn, til hvad og hvor mange.
Det andet store traditionsrige arrangement er overnatningen for de store. I år falder overnatningen sammen med skolens store fællesarrangement fredag d. 16. juni. Det skal ikke afholde os fra overnatning, bålhygge og teltsovning. Vi starter når skolens arrangement slutter, sørger for at børnene bliver bespist undervejs og får en skøn aften og nat ud af det, når skolegården bliver stille efter det store rykind og vi har råderet over det hele.

Overnatningen er for alle i 5. og 6. klasse. Traditionen tro bliver det selvfølgelig en fantastisk aften og nat, som slutter, når vi lørdag morgen har ryddet op og spist fælles morgenmad - cirka klokken 10.

Vi skal have tilmeldingerne i god tid, for med overnatninger skal brandvæsenet have besked, og det kan ikke ske i sidste øjeblik. Så vi er klar til at liste alle dem op, der vil være med.

Pernille
Fødselsdage i maj

Tillykke til jer alle



2. Elisabeth 10 år


2. Helene 12 år


7. Nanna 11 år


9. Cille 12 år


18. Freja 11 år


20. Nikolaj 10 år


27. Mie 12 år

Hørt i Tømmerflåden

Barn1:
Sig noget til Barn2, han er irriterende...

Voksen:
Men han er lige kommet. Hvordan kan han nå at være irriterende?

Barn1:
Det gik meget stærkt!


Nyt ansigt i Klubben

Irnes



Hej Tinderhøj

Mit navn er Irnes, jeg er 27 år gammel og er en nyuddannet pædagog(Januar17).

Jeg er glad for, at have fået chancen for at være en del af denne skole, og jeg vil gøre mit bedste for at børnene, såvel mig selv, får det bedste ud af min tid her på skolen.

Jeg håber, at min tid på Tinderhøj skole bliver ligeså god som de første 3 uger.

Mvh Irnes :)


Bevægelse i SFO’en

Igennem min én uges praktik, som dog kun var fire dage, da der var lukket 1. maj, valgte jeg, at lægge vægt på bevægelse og her under fodbold. Målet med fodboldaktiviteten var, at børnene skulle komme i bevægelse og få pulsen op, blive gode til at samarbejde og få forskellige relationer i dette fællesskab. Man siger, at for at børn husker bedre, så skal pulsen op efter, at de har lært noget.

Igennem de fire dage blev der spillet en masse fodbold, med både forskellige og nogle af de samme børn. Henrik og jeg valgte selv, at være deltagende i fodbolden, Irnes var også med den sidste dag.

Fodbold er en kontaktsport og der blev også hurtigt gået til den, her var børnene utrolig gode til, at spørge om alt var okay. Jeg skulle observere meget i min praktik, og det var så én af mine observationer.

Når der ikke blev spillet fodbold, så blev der spillet bordtennis og billard, igen noget med bevægelse hvor, at vi også selv var deltagende.

Stine


Kalenderen den næste tid

Onsdag d. 31. maj tænder vi op i grillen og inviterer til grillaften.

Traditionen tro inviterer vi både nye og gamle, store og små til en aften i Klubben med god mad, og mulighed for at se hvem vi (og I) er for nogle.

Vi lukker dørene op klokken 17.30 og lukker igen klokken 20.00.

Invitationen er sendt ud.



Onsdag d. 14. juni tager vi på tur med 4. klasse.

Hvad vi skal, ved vi ikke endnu, men vi regner med at være hjemme omkring klokken 18.00.

Vi snakker med børnene og tager nogle beslutninger. Sæt endelig kryds i kalenderen.



Fredag d. 16. juni holder vi overnatning for de store.

De store er 5. og 6. klasse.

Vi skal sove i telt, lave mad over bål, fortælle historier i mørket og hygge til langt ud på natten.

Vi starter fredag når aftenarrangementet på skolen er slut og slutter lørdag morgen klokken 10.00, når alting er ryddet op og morgenmaden spist.

Prisen er 60,- kr.

Husk at melde jer til.


Vi efterlyser stadig…

- Bomuldsgarn til at strikke karklude af.

- Potter til projekt Grøn Onsdag.

Kom gerne med alt det I ikke selv skal bruge.

Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Flemming Brandt (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top