NYHEDSBREV OKTOBER 2018
Fra ledelsen Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Så blev det Oktober og efteråret er for alvor sat ind.

Bladene flyver om vores ører, og regn og blæst har overtaget solen og varmen. Mørket er sat ind og det kan til tider både være mørkt når vi møder ind til skolen om morgenen og når vi går hjem igen om eftermiddagen, så husk at få cykellygterne på :)

Heldigvis har vi de gode traditioner der kan lyse op i hverdagen.

Vi har blandt andet holdt Halloween i både SFO 1 og 2 med stor succes. Vi har også forsøgt os på ledelsesgangen at få det til at emme af Halloween ved at pynte op med spindelvæv, edderkopper, græskar m.m. Det var vist ikke alle der syntes det var lige uhyggeligt men der var da nogle af de små elever der syntes det var uhyggeligt og flot:)

I Skattekisten har vi forsøgt os med at holde telefonerne lukket mellem kl. 14-17 for at skabe ro til fordybelse og nærvær.

Dette kan vi allerede se nu er en stor succes og både børn og pædagoger oplever at kunne spille, lege og tale sammen uden hele tiden at blive afbrudt af telefonen. Et stort tak fra Skattekisten til alle forældre der har være rigtig gode til at støtte op om beslutningen.

Derudover har vi budt velkommen til Simon der er pædagogmedhjælper i Skattekisten de næste tre måneder.

De bedste hilsner
Eva Klovgaard Lassen
SFOleder








Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top