NYHEDSBREV OKTOBER 2022
Leder Den fælles SFO Skattekisten Piratskibet Tømmerflåden
Tek-X - pokaler og medaljer

Tek-X en mærkelig størrelse. Stedet hvor teknologien og innovationen i skoleregi er samlet og fantastisk at komme til. Stedet hvor udeskolebegrebet for alvor kan foldes ud.

Udeskole karateriseres ved undersøgende undervisning hjemme - ude - hjemme. Det er her Tek-X er en medspiller, der kan noget rigtig spændende.

Men hvad med SFO? Med start sidste år er Tek-X ved at uddanne T&I pædagoger. Pædagoger, der kender Tek-X, kender mulighederne og kan bruge Tek-X i SFO-regi. Men stadig med den vinkel at Tek-X er et læringssted, at det vi gør på tek-X indeholder læring, og er en videreudvikling af udeskoleundervisningen.

Udeskoleundervisning = Hjemme - ude - hjemme.

Jeg er ikke i tvivl om at der er rigtig mange spændende muligheder og at vi på sigt vil tænke Tek-X ind i hverdagen. Ikke hver dag, men som et element vi også kan trække på, og også kan bruge i en fritidshverdag, der også indeholder læring.

Det betyder ikke det sker fra den ene dag til den anden.

Der er allerede lavet projekter med Tek-X i SFO-regi. Sidste år havde Skattekisten et T-shirtprojekt, hvor børnene tegnede logoer, de fik trykt på hver deres T-shirt. Vi har snakket om mulighederne og bruger personalemøder på at tænke Tek-X ind i hverdagen. Men det kommer ikke let til os.

I Tømmerflåden tog vi endnu et skridt, da vi i onsdags flyttede personalemødet til Tek-X og legede med computerne, 3D og lasercutting.

Vi lavede 3D-printede pokaler og laserskårne medaljer. Vi prøvede det af, havde det sjovt og har nu en samlet personalegruppe, der ved hvor Tek-X ligger, har set stedet og ved noget om hvad det kan.

Vi har også en diffus plan, vi ikke er færdige med at snakke om, om at næste gang vi starter en turnering, skal vi en tur forbi Tek-X med en flok børn, der skal stå for medaljer og pokaler til den eksakte turnering.

Jeg ser for mig hvordan vi får frembragt den ene fine, finurlige og sjove medalje eller pokal efter den anden og hvordan de i løbet af de næste mange år, ændrer form og bliver mere og mere innovative efterhånden som nye børn er med til at udforme årets versioner.

Det er en start, som vi kan se os ind i, i Klubben. Med tiden kan nye projekter tage form. Med tiden ser vi nye udviklingsmuligheder og med tiden bliver Tek-X måske en hel anden del af vores hverdag.

Vi havde det i hvert fald sjovt og fik nye input - også selvom Henrik mener hans pokal ligner et æggebæger.

Pernille Skau Nørgaard


















Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Klovgaard Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top