Kære Skattekiste-forældre

September 2009

Børnerådet

Ja så er der igen kommet gang i børnerådet.

Børnerådet består af 4 børn fra hver klasse i Skattekisten.

0.a. : Mathilde B., William, Christoffer og Nikita
1.a.: Lærke, Nikoline, Magnus N. og Kenan.
2.a.: Peter, Selma, Josefine og Laura.
De emner vi havde oppe var :

Brug af toiletter. Behandl dem ordentligt.

Der blev talt om at det ville være en god ide at drengene sad ned når de skulle tisse, da det mest er drenge toilettet der er rimeligt ulækkert. Ikke alle drenge syntes det var en god ide. Så det blev besluttet at man helst skulle sidde ned. Men at man godt måtte stå op, hvis man var sikker på at man kunne ramme toilettet.
Banan cykel vendt tilbage

Vi talte om hvordan vi kan undgå at vores cykler bliver stjålet.

Der blev bl.a. talt om at man ikke skal køre cykler ned bag ved klubben, fordi der er det nemmere at tage dem.

Frugt forslag

Der blev givet nogle nye ønsker til frugt fra børnene.

Vi kigger på dem, og ser om der er noget der kan bruges i hverdagen.

f.eks. kan pandekager nok kun laves i ferier.

Sandkasse ting

Der blev talt om hvordan vi får sandtingene ind igen efter brug.

Vi har en stor kasse der kan låses. Måske sætte den ude ved sandkassen. Vi undersøger hvad der kan lade sig gøre.

Husk at sige hvor du går hen

Da vi og forældre nogle gange bruger rigtig meget tid på at finde børnene når de skal hjem, er det meget vigtigt at man siger til en voksen hvor man går hen, hvis man ikke er lige udenfor på klatrestativet, boldbanene eller skolegården.

F.eks. skal man sige hvis man går ud på tarzan-banen, bag ved Piratskibet eller Tømmerflåden.


Sommerferien

I sommerferien havde vi tur dag, Tirsdag, Onsdag og torsdag.

Vi havde 3 fællesture hvor både piratskibet, Tømmerflåden og Skattekisten var af sted sammen. Bl.a. tog vi til lejre og Helsingør.





Forældremøde

På dagsordenen til forældremødet 2/9 – 09 var et punkt som hed, hvilke aktiviteter der kommer i Skattekisten i efteråret og vinteren?

Vi satser på at åbne det kreative værksted og træværkstedet efter efterårsferien, hvor vi så småt vil gå i gang med at fremstille julegaver.

Kim og Susanne vil også begynde at øve Lucia, som jo bl.a. skal vises ved vores julearrangement fredag d. 4/12. Husk at reservere denne aften.

Vores for nylig afholdte høstfest, fik rigtig mange familier til at komme og vi håber at I havde lige så hyggelig en aften som os. Fra personalet vil vi gerne takke alle, især de forældre som hjalp os både med at gøre klar til festen, men også til alle dem som hjalp med oprydning efter festen.

Vi håber at det også til kommende arrangementer bliver muligt for jer forældre at hjælpe os. Vi har hørt at en af klassernes forældre koordinerede deres aftaler over nettet, og det er nok måden at gøre det på, for uden jeres hjælp får vi svært ved at magte de store arrangementer.

I ved det måske ikke alle sammen, men Skattekisten har en støtteforening, og snart vil I blive præcenteret for et girokort, som giver adgang til et medlemskab af foreningen. Sammen med girokortet vil vi også lægge vedtægterne så I kan se hvad pengene går til.

På forældremødet fik vi kritik for, at vi ikke informerer godt nok om vores ture i ferierne, børnene ved ikke altid hvor de evt. skal hen før turen afvikles. Vi tager kritikken alvorlig og vil fremover gøre det bedre. Vi vil dog ikke love at alle ture er planlagt og ligger fast i en kalender. Vi vil gerne have mulighed for at lave impulsive ture afhængig af vejr og vind. Vi vil prøve at informere om ture, dagen før de finder sted, til de børn der er i SFO dagen før turen, og som er tilmeldt i den pågældende uge.

Det er ikke altid, at alle kommer med på den samme tur, da vi ikke ønsker at tvinge nogen til at tage med, og vores erfaring siger at to voksne og en mindre gruppe børn som regel giver de bedste ture.

[Forside] [Leder] [Fælles indlæg] [Skattekisten]

[Piratskibet] [Tømmerflåden] [Caféen]