NYHEDSBREV FEBRUAR 2021
Fra ledelsen Skattekisten & Piratskibet Piratskibet Tømmerflåden
Sidste nyt fra den samlede SFOI

I tiden inden skolen lukkede op igen, var der først nødpasning.

I løbet af den tid, lukkede vi også op for den virtuelle SFO.

Her vil vi gerne vise lidt af hvad vi lavede sammen med jeres børn - både når vi var sammen fysisk og hver for sig.

Snemænd i nødpasningen

Børnene har lavet de sødeste snemænd af bl.a. toiletrullerør, sokker, piberenser mv.

De har ladet sig inspirere af hinanden, og været gode til at hjælpe hinanden, når noget var svært f.eks. at klippe strømpen over eller binde et bånd i huen.

Undervejs blev snemændene leget med og nogle fik også navne.

Et par børn har også lavet dem, som gaver bl.a. en fødselsdagsgave til mor.






Den virtuelle SFO for 0. årgang

Rullinger


Imens vi alle var sendt hjem, prøvede vi i SFOén at lave virtuel SFO.

Jeg elsker at lave kreative ting med børnene og for at gøre det så nemt som muligt for børn og forældre ”i den anden ende”, havde jeg valgt at lave rullinger med børnene.

Der kom ikke så mange på ad gangen, men vi havde virkelig nogle hyggelige timer, hvor vi fik snakket og børnene fik lavet nogle rigtig flotte rullinger.

Der blev blandt andet lavet prinsesser, prinser, grise og monstre- nogle med flere øjne.

Jeg har fået børnene til at sende et billede af deres flotte rullinger så I kan se dem. Det var en supersjov og hyggelig måde at se børnene på, men hold op hvor er det også skønt, at vi er tilbage og sammen fysisk igen.

Rie





Yogahunden og de afrikanske dyr

Vi har leget hund, og lavet forskellige yogaøvelser hertil.

Inden vi gik i gang, så børnene billeder af hunde, som vi talte om gjorde mange forskellige ting bl.a. legede, gav pote, løb rundt, spiste mad og drak vand, tissede og sov.

Børnene var gode til at sitte og lytte efter, inden de skulle lave den næste yogaøvelse.

Børnene blev efter første gang spurgt, hvilke dyr vi skulle være næste gang.

Da overvægten af dyrene levede i Afrika, så blev det til yoga med afrikanske dyr.
Derfor lavede vi yogaøvelser med disse dyr: giraffen, løven, kobraslangen, elefanten, leoparden og krokodillen. Her blev kroppen brugt godt, for yogaøvelser skiftede imellem at de skulle stå op, være på alle fire og ligge ned på maven.

Løven er det mest fjollede yogaøvelse i børneyoga, og måske også derfor at børnene synes bedst om denne :)

Begge gange deltog børnene aktivt og virkede, som om de synes var sjovt at være med.

Hver gang sluttede vi af med, at børnene skulle lægge sig ned og slappe af, så kroppen kunne falde til ro efter, at den havde være i gang.

Bolette
Massage

Vi har lavet massage på vores bamse. Disse var i alle størrelser fra lille til kæmpe stor.

I vintermassagen sneede det, så der blev lavet snebolde, kælket, skovlet sne og drukket varmt kakao.

I den afrikanske massage mødte børnene forskellige dyr fra Afrika bl.a. elefanter, krokodiller, løver og en struds. De lavede også en varm sol, og regnvejr samt en flod, som dyrene drak af.

Pizzamassagen var det største hit og den lavede vi begge gange.




Børnene var alle dygtige pizzakokke med kokkehuer på og et fint moustache. Vi rullede dejen ud, kom tomatsauce på, masser af revet ost og så kunne de selv vælge imellem oksekød eller skinkestrimler samt pepperoni eller grøntsager.

Bagefter skulle pizzaen ovnen og efter at den var blevet varmet tre gange, så var den klar til at blive spist af bamse og barnet.

Da børnene lavede massagen på bamsen, så koncentrerede sig om at gøre det efter på deres bamse. Nogle bamser fik en blid massage og andre en lidt hårdere massage.

Måske en fra familien har været heldig at få lavet en af massagerne på sig bagefter :)

Bolette
Den virtuelle SFO for 1. årgang

Vi har på første årgang haft mange foskellige aktiviteter der minder en lille smule om dem vi plejer at have i SFO´en.

Vi har haft forskellige slags Quiz, hvor de voksne har stillet spørgsmålene og der er blevet fundet vindere.

Der har også været højtløsning, skattejagt, Just Dance, fredags hygge med blandt andet banko, og så har vi også lavet en dans.

Vi voksne her fra 1. årgang siger tak for opbakningen fra forældrene og tak for at have det sjovt med børnene selv om det kun har været virtuelt.

Mange hilsner
Fatma, Mitzi og Dorthe
























Arkiv
Redaktionen: SFO-leder Eva Lassen (ansvarshavende), Pernille Skau Nørgaard (redaktør) Til Top