|
Tilbage til Klubben
|
Nødpasningen er slut, og mange af vores børn er vendt tilbage til skole og klub. Vi mangler stadig de største og vi savner dem.
Dem der er vendt tilbage, er til gengæld skønne at se og det er dejligt at se og høre børn alle vegne rundt i Klubben.
Den virtuelle SFO, rumskibet, Spaceship Tømmerflåden er kørt i garagen. Det var sjovt at prøve af, der var mange med, men med
|
|
|
|
tilbagevenden af de små, er behovet ikke længere til stede.
Den første uge er slut, om lidt er der ferie.
Hvordan der ser ud på den anden side af ferien ved vi endnu ikke, men siden her er fyldt af alt det vi har set og oplevet de sidste par måneder.
Pernille
|
|
|
|
Spændende tider
|
Og en meget anderledes måde at være i sfo på.
I guder, hvor var det skønt at se børnene igen. Ikke at jeg var i tvivl egentlig, men det gik virkelig op for mig, hvor meget de var savnet, da de trådte ind ad døren til Tømmerflåden igen.
Personligt er jeg ikke så meget til stede i Tømmerflåden om eftermiddagen, da jeg har andre opgaver med nogle af vores større børn. Dog er jeg der oftest når de kommer efter skole, og lidt sent på eftermiddagen, så jeg lige når at se dem lidt.
Fire af dagene om ugen, er jeg sammen med børn fra vores større klasser, der af forskellige årsager har rigtig meget brug for
|
|
|
|
at komme lidt ud og mærke vi stadig er der.
Det har de fleste måske nok, men vi er ret sikre på, at nogle klarer disse tider ok, hvor andre har en del sværere ved det. Vi prøver at ramme der hvor vi mener der er størst behov og håber det giver rigtig god mening det vi gør.
Jeg har i hvert fald en klar fornemmelse af, at de timer jeg lægger her, er rigtig godt givet ud, da jeg føler at de børn jeg er sammen med virkelig har behovet.
Men, hold da op hvor jeg glæder mig til lidt mere normaliserede forhold, så vi bare kan være sammen alle sammen igen.
Henrik
|
|
|
Spaceship Tømmerflåden
|
PAPIRFOLDNING
Det var den sjoveste eftermiddag, da tre børn og to voksne efter anvisninger fra først en voksen og senere et barn foldede frøer og kaniner.
Luk øjnene og forestil dig hvor let (eller svært) det er, at vise andre via en skærm hvordan man lige folder en fold den ene vej, eller den anden vej og bagefter folder indad eller udad og vupti har et stykke papir, der er foldet på både den ene og den anden led.
|
|
|
|
Det var svært, det var sjovt, og vi havde alle tidspunkter hvor ingenting gav mening. Og jeg er ikke overbevist om, at det gør indlæringen lettere når flere på samme tid forsøger at vise - når flere på samme tid har forstået det, ikke alle har. Men ingen gav op.
Efter halvanden time var vi færdige - nogen mere end andre - og alle havde en frø og en kanin.
Jeg er temmelig sikker på, idéen snildt kan tages op som en samarbejdsøvelse i enhver arbejdsmæssig sammenhæng.
Pernille
|
|
|
MADLAVNING
Skal vi lave mad? Vi vil gerne lave mad! Kan vi lave tomatsuppe? Lød stemmerne første gang vi præsenterede ideen.
Tomatsuppe det blev, og ti børn dukkede op på storskærmen som Berit og jeg havde kørt ud i Klubbens køkken. Berit stod for madlavningen, mens jeg forsøgte at holde styr på teknikken, svare på spørgsmål og se om nogen havde brug for hjælp.
|
|
|
|
Det var hyggeligt. Det var sjovt og det var en skøn time i selskab med en flok børn, der i den grad havde styr på deres køkkener. Enkelte havde assistance når der skulle findes blendere, eller anden hjælp var nødvendig.
Det var faktisk næsten lige så skønt at se forældre og små søskende i baggrunden. At vide I er derude og at kunnne sige, vi glæder os til at se jer igen.
Vi håber maden smagte.
Berit og Pernille
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Opdeling af Klubben
|
Når børnene ikke længere må være sammen med andre end deres klassekammerater, blev vi sat på noget af en prøve. Hvordan gør vi lige det? Hvordan deler vi sol og vind lige?
Vi kan ikke dele helt lige, men vi har gjort et forsøg, og selvom det ind imellem er lidt kedeligt, ikke at kunne det, man allerhelst vil, fungerer det faktisk rigtig godt.
Vi har delt Klubben og Fællesrummet i tre dele. En del til hver af de tre klasser vi for øjeblikket har. Den første tanke om at klasserne veksler mellem de tre områder, har vi lagt på is. Det gav ikke mening. I stedet har vi flyttet lidt rundt på de forskellige muligheder, og når ønsker bliver sagt højt, forsøger vi at indfri ønskerne i den grad det kan lade sig gøre.
Det kan for eksempel være PlayStation som kan spilles fra flere niveauer, eller perler der snildt kan hentes frem fra Hobby.
Vi er enige om at det ikke er den optimale måde at være i Klub, men med den nuværende situation er det de muligheder vi har, og som sagt fungerer det langt bedre end forventet. Børnene er gode til at finde sig til rette og vi lytter alt hvad vi kan, når de har ønsker.
I forhold til bar og frugt, får hver klasse for sig. Det er stadig de voksne som deler ud. Mens 4. klasserne oplever barsalget helt som det plejer, er uddelingen for 3. klasse nok mere som de kender det fra SFOI, hvor udvalget ikke er helt så stort. Vi prøver at have lidt forskelligt at vælge imellem og knækbrød til de rigtig sultne.
Pernille
|
|
Ture ud i det blå
Selvom Klubben var lukket, børnene alle hjemme og nødpasning ikke for alle, havde vi stadig børn, der kunne have brug for en voksen.
Det betød at vi i løbet af årets første uger hver især, med mellemrum, har haft en time i selskab med et barn eller to, har gået ture, har snakket og vendt noget af alt det der hober sig op, når man er hjemme hele tiden og alt det man kender er blevet væk.
Jeg kan ikke tale for mine kolleger, men jeg har haft et par eftermiddage, der i den grad har givet mening, har givet rum til at tale og til at rutsje ad glatte rutsjebaner eller snedækkede skrænter på volden.
Det gav mening midt i en tid, hvor det ind imellem var svært at finde meningen.
Jeg har en fornemmelse af, at de børn der fik muligheden, havde det på samme måde.
Pernille
|
|
|
|
Fra ledelsen
Skattekisten & Piratskibet 
Tømmerflåden